Fra 1. maj ændres dagpengereglerne. Og imens ledige, der har været under beskæftigelse de seneste år, står til at få en højere sats de første tre måneder, står nyuddannede til at få færre penge efter de første tre måneder, ligesom dagpengeperioden gøres kortere.

Og det vækker både frustration og bekymring hos flere organisationer.

Formand for Akademikerne, der er hovedorganisation for 28 faglige organisationer for akademisk uddannede, Lisbeth Lintz kalder de nye regler ungdomsfjendske.

- Vi er stærkt bekymrede for de konsekvenser, de nye dagpengeregler vil have, og vi mener, at det er en rigtig dårlig løsning, siger hun til Ekstra Bladet.

- Det her er en ungdomsfjendsk spareøvelse, hvor man igen lader ungdommen betale for, at vi andre, der allerede er veletablerede, ikke bliver ramt så hårdt. Og det er rigtig ærgerligt, for ungdommen er fremtiden, og de er topmotiverede og myreflittige. Det er ærgerligt, at man så på den måde vælger at finde pisken frem og straffe dem, hvis de tilhører den relativt lille gruppe, som har lidt sværere ved at finde et arbejde og bruger lidt længere tid på det.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Topmotiverede og myreflittige
Lintz udtrykker bekymring for den individuelle dimittend, men peger også på et nationalt problem.

- Dagpengesystemet er en kollektiv forsikring, som vi betaler til - vel vidende, at det så gør, at vi har et arbejdsmarked, hvor der er en flexicuritymodel.

Flexicurity er betegnelsen for den danske model, hvor arbejdsgivere relativt let kan afskedige medarbejdere, men hvor medarbejdere er forsikret gennem a-kasser. Og denne mener Lisbeth Lintz altså er truet af de nye regler.

- Men man risikerer at ødelægge den danske arbejdsmarkedsmodel på den måde, at hvis man rokker ved security-delen, så kan vi jo ikke have så stor fleksibilitet til arbejdsgiverne på den længere bane. Og det bliver rigtig dårligt for dansk erhvervsliv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

'En rigtig dårlig idé'
Også hos Danske Studerendes Fællesråd er man bekymrede for de nye regler. Det fortæller forperson Esben Bjørn Salmonsen.

- Vi synes, at det er en rigtig dårlig idé, at man på den måde presser ungdommen og gør levevilkårene så markant ringere. Der er særlige muligheder for at bo på kollegie og andre ting, som gør det billigere at være studerende.

Han påpeger, at fordelene, man har som studerende, bortfalder, når man er færdiguddannet, og at dimittender dermed har ekstra meget brug for at have flere penge til rådighed for at få det til at hænge sammen.

- Vi synes, at det er med til at forringe dagpengesystemet markant for nogle, der faktisk har rigtig meget brug for det. Og det er også bekymrende for stabiliteten i dagpengesystemet på lang sigt, hvis man ikke sikrer, at alle bliver sikret. Den her sænkelse er et udtryk for, at dimittenderne ikke har brug for en reel sikring i dagpengesystemet.