Total forvirring om brexit: Få overblikket her

EU vil sandsynligvis forlænge deadline for Storbritanniens afgang fra EU, vurderer Ekstra Bladets brexitekspert, James Kristoffer Miles

Kampen for at undgå brexit ved en ny folkeafstemning har været tydelig, men også de såkaldte 'brexiteers' - brexit-støtterne - fortsætter deres march rundt i landet, der begyndte 16. marts. I dag slutter den i London. Video: AP

På det seneste har der hersket total forvirring om Storbritanniens afgang fra EU. For at genskabe dit overblik over situationen har vi stillet fem skarpe spørgsmål til Ekstra Bladets ekspert i brexit, James Kristoffer Miles.

- Hvornår forlader Storbritannien EU?

- Det mest sandsynlige scenarie lige nu er nok, at EU kommer til at forlænge deadline 12. april. Der er også den risiko, at Storbritannien styrter ud uden en aftale. Der er bestemt aktører i EU, der har en interesse i det, som for eksempel den franske præsident Emmanuel Macron, der ved krisemødet i sidste uge talte for en hård bagkant.

- I og med at der stadig ikke er nogen som helst tegn på, at Theresa May kan få sin aftale vedtaget i Underhuset, kunne noget også tyde på, at de braser ud af EU. Men omvendt er der også mere forsonende aktører i EU. Det gælder formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og Irlands premierminister, Leo Varadkar, som ikke vil bakke op om at smide Storbritannien ud, hvis de ikke kan blive enige.

- Hvis Theresa May ikke kan få aftalen vedtaget i Underhuset, er det mest sandsynlige scenarie, at det vil føre til en eller anden form for forlængelse. Så vil banen være kridtet op for alle mulige scenarier om et nyt parlamentsvalg eller en folkeafstemning.

  

Den engelske premierminister omfavner EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker Foto: Ritzau Scanpix
Den engelske premierminister omfavner EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker Foto: Ritzau Scanpix
   

- Bliver det et hårdt eller blødt brexit?

- I og med at de ikke har fået vedtaget Theresa Mays aftale om et forholdsvis blødt brexit, og da der samtidig er stærke aktører i det konservative parti, som enten gerne vil have et no deal-brexit eller et meget hårdt brexit, er chancen for et hårdt brexit forøget. Det skyldes også, at Theresa Mays afløser sandsynligvis bliver en, som gerne ser et meget hårdt brexit. Men det er klart, at der kan ske så meget, at man om en måned eller to står tilbage med nogle helt nye præmisser.

 

 

Boris Johnson er blandt kandidaterne til at tage over efter premierminister Theresa May Foto: Ritzau Scanpix
Boris Johnson er blandt kandidaterne til at tage over efter premierminister Theresa May Foto: Ritzau Scanpix
 

- Hvem skal efterfølge Theresa May?

- Den mest sandsynlige kandidat er nok Michael Gove, som er tidligere justitsminister i David Camerons regering. Han var også kandidat, da Theresa May endte med at vinde formandskampen tilbage i 2016. Han er en ufattelig dårlig billetsælger, så han vil nok ikke være den store stemmesluger ved et valg. Til gengæld er han en slags kompromiskandidat, som kender partiet ud og ind. Selvom partiet har været splittet i det europæiske spørgsmål gennem generationer, vil han være en kandidat, som baglandet kan bakke nogenlunde op om.

- Så er der tidligere udenrigsminister Boris Johnson, som er en varm tilhænger af brexit. I mine øjne er han et vildt bud på en kandidat, fordi han er en splitter - ikke en samler. Han blev dolket i ryggen af Michael Gove tilbage i 2016, da han meldte sit kandidatur til formandsposten efter David Camerons afgang. Han måtte trække sig igen efter 24 timer, fordi han ikke havde opbakning fra Michael Gove. Dengang hævdede Michael Gove, at Boris Johnson slet ikke var stabil nok til at være formand for det konservative parti. Spørgsmålet er, om noget har ændret sig siden da.

- En tredje kandidat er den tidligere brexitminister Dominic Raab. Han var også kandidat tilbage i 2016. Han er muligvis den mindst belastede kandidat, når det kommer til hans historie i partiet. Dominic Raab har ingen grumset forhistorie, og der er ikke alt muligt personligt splid i forhold til ham.

Briter demonstrerer for at få opbakning til en ny folkeafstemning om brexit. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Briter demonstrerer for at få opbakning til en ny folkeafstemning om brexit. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
 

- Har brexit indtil videre været en succes eller en fiasko for Storbritannien?

- Det har været en dundrende fiasko. Hvis man ser på Storbritanniens anseelse udefra er den faldet. Et borgerforslag på det britiske parlaments hjemmeside, hvor man foreslår at trække artikel 50 tilbage for at droppe brexit, har også fået over seks millioner underskrifter. Der er rigtig mange briter, der mener, at hele processen har været en fuldstændig katastrofe for landet.

- Når det er sagt, er der stadigvæk en rigtig stor del af briterne, som finder alternativet ved at blive i EU endnu værre. Storbritannien er et stort land, og briterne har på visse stræk en selvforståelse, som bærer præg af, at landet engang har hersket over det halve af verden. Derfor er der en meget stærk modstand mod at underlægge sig en overnational struktur i dele af samfundet.

Lars Løkke Rasmussen (V) trykker EU's kommissionsformand Jean-Claude Junckers hånd. Foto: Ritzau Scanpix
Lars Løkke Rasmussen (V) trykker EU's kommissionsformand Jean-Claude Junckers hånd. Foto: Ritzau Scanpix

- Hvilke konsekvenser vil brexit have for helt almindelige danskere?

- Det kommer helt an på, hvordan brexit bliver udmøntet. Hvis det bliver udmøntet. En rimelig nærliggende konsekvens vil være, at danskere, som rejser til Storbritannien, måske kommer gennem grænsen på en lidt anden måde. Danskere, som rejser til Irland eller Nordirland, vil måske få en lidt anden oplevelse, end de har i dag. Dermed ikke sagt, at det bliver helt anderledes, fordi Storbritannien alligevel ikke er medlem af Schengen-aftalen.

- Vi skal nok ikke forvente store toldmure. Briterne har allerede sagt, at de i tilfælde af et no deal-brexit vil dumpe tolden på forskellige varer. Det vil betyde, at danske virksomheder stadig vil kunne eksportere til Storbritannien, selvom der ikke bliver en aftale. Omvendt kan Storbritanniens eksport til de europæiske lande blive ramt. Landet er en stor handelspartner for Europa. Og historisk set har Storbritannien har været en af de største samhandelspartnere for Danmark i EU.  

220 kommentarer
Vis kommentarer