Total genåbning: - En dødsdom!

Guvernør i Texas Gregg Abbott har netop besluttet, at han vil genåbne staten 100 procent, og det har medført voldsomme reaktioner. Tidligere præsidentkandidat kalder det en dødsordre

I Texas er det slut med restriktionerne fra 10. marts.

Det har guvernør i Texas Gregg Abbott netop fortalt til de 29 millioner texanere stik imod sundhedseksperternes anbefalingerne.

- Afskaffelsen af statslige krav betyder ikke, at det er slut med at tage personligt ansvar og at tage sig af sine familiemedlemmer, venner og andre i ens lokalsamfund.

- Men folk og virksomheder har ikke brug for, at staten fortæller dem, hvordan de skal handle, siger guvernøren ifølge CNN.

Så sent som mandag advarede Center for sygdomskontrol og forebyggelse i USA's direktør Rochelle Walensky amerikanerne om at slække på indsatsen mod corona nu.

De mener fortsat, at det er alt for tidligt med den slags, og beslutningen får da også en hård medfart. Tidligere præsidentkandidat og Gregg Abbotts politiske modstander fra Demokraterne Beto O'Rourke kalder det ligefrem en dødsdom på Twitter.

'Det er en dødsdom for texanerne. Tilføj så de 44.000 mennesker, der døde, fordi han (Gregg Abbott) ikke lykkedes med at håndtere coronavirus', skriver

Også epidemiolog Eric Feigl-Ding anser det for at være en mindre katastrofe for delstaten og den generelle kamp mod pandemien i USA.

Har en plan
Antallet af smittetilfælde og hospitalsindlæggelser med covid-19 har de seneste uger været faldende i USA. Alligevel advarer flere sundhedseksperter om, at lempelsen af flere restriktioner kan føre til en ny smittebølge i delstaten.

Især fordi flere af de nye og mere smitsomme coronavarianter er ved at få fat i landet.

Greg Abbott siger tirsdag, at han godt ved, at beslutningen om at åbne Texas 100 procent vil få flere embedsfolk og eksperter til at bekymre sig om, at smitten vil stige i deres lokalsamfund.

Guvernør genåbner Texas 100 procent trods advarsler

Men han tilføjer, at hans genåbningsplan tager hånd om de bekymringer.

- Hvis hospitalsindlæggelser med covid-19 i nogen af Texas' 22 hospitalsregioner overstiger 15 procent i syv dage i træk, så vil en dommer i den region have lov til at indføre coronarestriktioner i det amt, siger Abbott.

Texas bliver den 13. delstat i USA til ikke at have nogen mundbindskrav.