Total Trump-attack i nat

Hårde angreb fra men ikke mindst mod Donald Trump forventes under republikansk præsidentkandidat-debat

Trump står igen i midten med skyhøje meningsmålinger. 
(Foto: AP)
Trump står igen i midten med skyhøje meningsmålinger. (Foto: AP)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Der er varmet godt op til hårde punchlines, politiske slagsmål og næsten uundgåelige svinere, når 11 republikanske præsidentkandidater i nat tørner sammen i en stor debat.

Det sker fra The Reagan Presidential Library i Simi Valley, Californien kl. 02 dansk tid, hvor den store tre timers debat sendes fra på CNN.

Donald Trump har været vært for reality-programmer som 'The Apprentice' - i lære som kendt - der også er kopieret af danske tv-stationer. Her sviner han pressefotografer til i januar i år. (Foto: AP/Chris Pizzello) Plus 'Joakim von Trump' vil være præsident

Trump presser konkurrenter
I alt 11 kandidater (Donald Trump, Ben Carson, Jeb Bush, Ted Cruz, Mike Huckabee, Scott Walker, Carly Fiorina, Marco Rubio, Rand Paul, Chris Christies and John Kasich, her listet efter, hvordan de pt. står i meningsmålingerne) skal konfronteres med og diskutere store emner som bl.a Obamas atomaftale med Iran, immigranterne fra Mexico, middelklassen, terror mv.

Til alles overraskelse står den 69-årige ejendomsmogul, forretningsmand, golf-klub- og Miss Universe ejer samt reality tv-vært stadig i midten med sin ubestridelige vinderposition.

- Det bliver en vigtig aften for mange af kandidaterne. Særligt for de etablerede, fordi de er ekstremt pressede over Donald Trumps fantastiske 'tal' og deres egne elendige, vurderer politisk analytiker og skribent ved Sabatos Chrystal Ball Geoffrey Skelley til Ekstra Bladet.

Trump vakte ikke jubel, da han fra start erklærede, han kun ville støtte sig selv. 
(Foto: AP) Politik - 7. aug. 2015 - kl. 04:35 Trump buhet ud efter 2 min. debat...  

Se også: Vi vil også være præsident

Etableret sammensværgelse i vente
Han forudser ligefrem at aftenen, der i øvrigt varer hele tre timer, vil blive et totalt 'Trump-attack' i nat.

- Jeg tror, at Trump vil blive stærkt angrebet men selvfølgelig også selv vil give igen. De republikanske kandidater er pressede, internt og fra deres donorer, til at gå efter Trump, så jeg kunne godt forestille mig, at det kunne blive lidt af en sammensværgelse mod Donald Trump, lyder Skelleys forventning et par timer før debatten. i

Om ikke andet er der i hvert fald lagt op til infight mellem Trump og debattens senest tilkomne kandidat og eneste kvinde - et køn som The Donald kritiseres for at have det lidt svært med - 61-årige Carly Fiorina.

De har i de sidste uger stødt mere end prikket til hinanden i offentligheden. Hun ved at kalde Trump useriøs. Han ved at svine hendes ansigt til.

Trump interviewer Trump. Ret beset i form af tv-vært Jimmy Fallon og præsidentkandidat Donald Trump. 
(Foto: AP) Politik - 12. sep. 2015 - kl. 23:09 Trump interviewer sig selv: Jeg er den bedste til det

Cleveland gav bagslag
Det er kun lidt over en måned siden den første debat blandt republikanerne fandt sted og blev transmitteret direkte fra Cleveland på Fox News. Som i nat var det dengang også den politiske joker The Donald der til alles overraskelse havde førertrøjen på.

Trump interviewer Trump. Ret beset i form af tv-vært Jimmy Fallon og præsidentkandidat Donald Trump. 
(Foto: AP) Politik - 12. sep. 2015 - kl. 23:09 Trump interviewer sig selv: Jeg er den bedste til det Her vidste ingen rigtigt, hvordan den iltre og direkte kandidat skulle håndteres og tæmmes. Så de store politiske sammenstød udeblev. 

Mange troede dog på Trumps langsomme død herefter, fordi han bl.a. svinede moderator og tv-vært Megyn Kelly til med kvinde-nedgørende kommentarer samt, at han ikke ville afvise at stille op som uafhængig.

- Jeg tror, de nu ser, at det har givet bagslag. Så nu handler det om at komme på banen, siger Geoffrey Skelley.

Til endnu større forundring står forretningsmanden, der i et talkshow for nylig udtalte, at han måske ville vælge Kanye West som vicepræsident, altså også i aften i centrum.

Trods politiske etableret modvind sidder Trumps omdiskuterede hårpragt bedre fast end nogensinde med meningsmålinger på 32 % af vælgernes stemmer - langt foran sin næste konkurrent hjernekirurgen Ben Carson, der de seneste uger har taget et spring op til 19 % og langt ned til den etablerede Jeb Bush.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

1 af 4 Med 32 % i meningsmålingerne ligger Trump langt foran sine konkurrenter. (Foto: AP)
2 af 4 Tidligere HP-direktør Carly Fiorina har allerede været i verbal infight med Trump. (Foto: AP)
3 af 4 Jeb Bush - har stødt mærket svigtet fra vælgerne i meningsmålingerne. Nu nede på blot 9 %. (Foto: AP)
4 af 4 Trump står igen i midten med skyhøje meningsmålinger. (Foto: AP)
15 kommentarer
Vis kommentarer