Trods fjendskab: Trump gør honnør ved kisten

Det amerikanske præsidentpar dukkede op og sagde farvel til George H.W. Bush

Den amerikanske præsident gør honnør foran kisten med George H.W. Bush. Video: AP

USA’s præsident, Donald Trump, mødte mandag aften op og viste sin respekt for den afdøde ekspræsident George H.W. Bush.

Bushs kiste er til offentlig fremvisning i kongresbygningen i Washington, og det amerikanske førstepar stod i et øjeblik i stilhed foran kisten.

Derefter gjorde præsident Trump honnør, hvorefter parret gik igen.

George H.W. Bushs båre er til offentlig fremvisning i kongresbygningen i Washington. Foto: AP
George H.W. Bushs båre er til offentlig fremvisning i kongresbygningen i Washington. Foto: AP
 

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Præsident Trump planlægger at deltage i Bushs statsbegravelse på onsdag, men han er ikke på listen over talere.

Trump har længe haft et dårligt forhold til Bush-familien, som han åbent har kritiseret. Trump har dog omtalt Bush senior i rosende vendinger i forbindelse med hans død.

- Med en velfunderet dømmekraft, sund fornuft og et velafbalanceret lederskab ledede præsident Bush vores nation og resten af verden til en fredelig og sejrrig afslutning på den kolde krig, lød det fra Trump.

Air Force One
Trump har også stillet præsidentflyet Air Force One til rådighed, så Bushs kiste på statsmands-maner kunne transporteres fra Texas til Washington.

Det tidligere præsidentpar, George og Laura Bush, ses her sammen med vicepræsident Mike Pence. Foto: AP
Det tidligere præsidentpar, George og Laura Bush, ses her sammen med vicepræsident Mike Pence. Foto: AP
 

Foto: AP Politik - 3. dec. 2018 - kl. 05:53 Rørende foto: Her tager hunden afsked

Bush sov ind fredag blot syv måneder efter sin hustru, den tidligere førstedame Barbara Bush. Han blev 94 år.

Bush var vicepræsident for Ronald Reagan i otte år, før han i 1989 selv blev indsat som præsident. Han fik dog kun fire år i Det Hvide Hus.

Han havde også haft poster som chef for CIA, kongresmedlem og ambassadør i Kina.

Hans søn, George W. Bush, var præsident fra 2001til 2009, mens en anden søn, Jeb Bush, var guvernør i Florida.

FAKTA: Et farvel til Bush over fire dage

* Mandag:

17.30: George H.W. Bushs båre bliver flyttet om bord på præsidentflyet, der normalt kaldes Air Force One, og flyves fra Houston i Texas til en militærbase i delstaten Maryland og køres til Washington.

* Tirsdag:

01.30: Båren er til offentlig fremvisning i kongresbygningen i Washington frem til onsdag eftermiddag.

Ritualet hedder castrum doloris. Det betyder på latin sørgeforhøjning - smertens leje.

Castrum doloris er i modsætning til lit de parade, hvor liget ligger frit til beskuelse, når offentligheden defilerer forbi for at vise sin respekt.

Skikken bruges normalt kun for statsoverhoveder.

* Onsdag:

17.00: Statsbegravelse i National Cathedral.

23.30: Båren ventes at lande med et fly i Houston.

* Torsdag:

01.45: Båren er til offentlig fremvisning i St. Martin's Episcopal Church i Houston frem til torsdag eftermiddag.

17.00: Privat højtidelighed i kirken med omkring 1200 inviterede gæster.

18.00: Båren køres til en togstation, hvorfra George H.W. Bushs jordiske rester skal fragtes i et særligt tog til byen College Station, der huser den afdøde præsidents bibliotek og museum samt et gravsted.

22.15: George H.W. Bush stedes til hvile efter en ceremoni, der blandt andet indebærer en overflyvning med kampfly, der viser ham den sidste ære.

Kilde: AP, ABC, Gyldendals Store Danske.

154 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere