Trods gentagne spørgsmål: Trump nægter at nævne McCain

Politikere verden over gør det, men USA's præsident nægtede nok engang at omtale senator John McCain, der døde lørdag

(Video: AP)

De tidligere præsidenter Barack Obama og George W. Bush må gerne komme og tale ved John McCains begravelse. Landets nuværende øverste chef skal til gengæld holde sig væk.

Sådan lød et af senatorens sidste ønsker, før han døde lørdag.

Om det er årsagen til, at præsident Donald Trump mandag denne uge endnu ikke havde mindet eller på anden vis talt om McCain selv, er måske for meget sagt, men sikkert er det, at de to aldrig har talt synderlig pænt om hinanden.

Se også: Halv eller hel stang? Trump havde svært ved at beslutte sig

Som så mange andre amerikanere og politikere verden over har gjort det, forventes det dog fra en siddende præsident, at denne - uagtet eventuelle stridigheder - som en naturlig del af embeddet sørger for at ære prominente personligheder som John McCain, når de går bort.

Men alt, Trump gjorde, var at nævne McCains familie i et tweet lørdag - intet om manden selv.

Adspurgt flere gange
Derfor vakte det også opsigt i USA, da præsidenten nok engang undlod, ligefrem ignorerede gentagne spørgsmål om emnet, da han mødte pressen i sin først planlagte optræden siden dødsfaldet lørdag.

Muligheden var ellers til stede. Først da Trump ved sit skrivebord i Det Ovale Kontor annoncerede et bedre handelsforhold til Mexico, og senere igen, da han og førstedamen tog imod Kenyas præsidentpar, også i Det Hvide Hus.

Timer senere var Trump imidlertid vendt på en tallerken og havde nu tilsyneladende fundet overskud til et par få pæne ord om McCain:

'På trods af vores politiske forskelligheder, respekterer jeg senator John McCains arbejde for vort land', udtalte han i en fire-linjers skriftlig meddelelse.

Og senere, under et møde med en gruppe evangeliske ledere, sagde Trump:

- Vore hjerter og bønner går ud til senator John McCains familie (...). Og vi værdsætter meget alt, hvad senator McCain har gjort for vort land.

Bedre sent end aldrig, som man siger.

381 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere