Trods nederlag: Trump er sikker på at blive frifundet i rigsretssag

Donald Trump er klar til de næste skridt og sikker på en frifindelse, udtaler Det Hvide Hus om rigsretssag

Ganske historisk har Repræsentanternes Hus stemt for at stille USA's præsident for en rigsret - årsagen til det, kan du se mere om her. Foto/video: AP. Redigering: Henrik Houlberg/Anders L. Olsen.

USA's præsident, Donald Trump, er ikke bekymret, efter at Repræsentanternes Hus natten til torsdag stemte for at stille ham for en rigsret med stemmetallet 229 for og 198 imod.

Det skriver Det Hvide Hus i en pressemeddelelse lidt efter klokken tre dansk tid.

- Donald Trump er klar til de næste skridt og er sikker på, at han vil blive frifundet, skriver Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Nancy Pelosi er en bestemt formand. Foto: SAUL LOEB/Ritzau Scanpix Politik - 19. dec. 2019 - kl. 06:00 Lagde du mærke til denne detalje i Repræsentanternes Hus?

Artiklen fortsætter under boksen ...

Overblik: Sådan fungerer en rigsretssag i USA

* Udtrykket 'rigsretssag' forstås anderledes i USA end i Danmark. På engelsk hedder det 'impeachment', og i USA er det politikere, der dømmer, ikke dommere og jurister.

* Den amerikanske forfatning tillader Kongressen at fjerne en præsident fra embedet, hvis denne har begået "alvorlig kriminalitet": for eksempel forræderi, bestikkelse eller kriminalitet knyttet til misbrug af politisk magt.

* Begge Kongressens kamre deltager i en rigsretssag:

* I Repræsentanternes Hus skal et simpelt flertal rejse en eller flere anklager. Her har Demokraterne i øjeblikket flertallet.

* Senatet bliver derefter skueplads for selve rigsretssagen. Chefdommeren ved højesteretten skal lede processen.

* De 100 senatorer fungerer som et nævningeting, mens udvalgte medlemmer af Repræsentanternes Hus er anklagere i sagen.

* Der kræves mindst 67 stemmer i Senatet for en domfældelse. Præsident Donald Trumps parti, Republikanerne, har i dag flertal med i alt 53 senatspladser ud af 100.

Kilder: The New York Times, CNN, NTB.

Se også: Præsident Trump stilles for rigsret for misbrug af embede

Meldingen kommer, efter at Repræsentanternes Hus på to anklagepunkter om henholdsvis embedsmisbrug og hindring af Kongressens arbejde stemte for at stille Trump for en rigsret.

Samtlige republikanere stemte imod.

'Had og foragt'
Samtidig med afstemningen afholdt Donald Trump et vælgermøde i Michigan.

Her kommenterede Trump kort rigsretssagen.

- Det føles ikke, som om vi er ved at blive stillet for en rigsret, sagde Trump ifølge det amerikanske medie CNN, hvilket førte til store klapsalver.

- Med dagens ulovlige, forfatningsstridige og partipolitiske afstemning om en rigsretssag viser Demokraterne deres dybe had og foragt for den amerikanske vælger, sagde Donald Trump til vælgermødet natten til torsdag.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Overblik: Vejen til en rigsretssag

2014:

* Bidens søn bliver i 2014 bestyrelsesmedlem i et ukrainsk energiselskab. Selskabet er involveret i en skattesag i Ukraine, men der er ingen oplysninger om, at sønnen, Hunter Biden, er en del af sagen.

2019:

* 18. juli: Trump giver ifølge amerikanske medier ordre om at tilbageholde næsten 400 millioner dollar i militærhjælp til Ukraine.

* 25. juli: Trump taler med Ukraines præsident i et 30 minutter langt telefonopkald.

I september kan avisen The Wall Street Journal beskrive, at Trump i opkaldet har forsøgt at presse præsident Volodimir Zelenskij til at undersøge Hunter Bidens forretningsforbindelser til et ukrainsk energikonsortium.

* 12. august: En whistleblower indgiver i den amerikanske efterretningstjeneste en klage til generalinspektøren for efterretningstjenesterne. Af klagen fremgår det, at Trump har haft en telefonsamtale med en 'udenlandsk statsleder', og at opkaldet har vakt bekymring.

* 11. september: Militærbistanden bliver givet til Ukraine.

* 24. september: Trump bekræfter, at han har tilbageholdt bistanden til Ukraine. I flere interviews benægter han, at bistanden blev tilbageholdt for at presse Ukraine.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, erklærer, at man vil påbegynde en rigsretsproces mod den amerikanske præsident.

* 25. september: Et fem sider langt dokument med en udskrift fra telefonsamtalen mellem Trump og Zelenskij offentliggøres af Det Hvide Hus. Bistandspengene nævnes ikke i det offentliggjorte udskrift.

Heraf fremgår det blandt andet, at Trump siger:

- Der er en masse snak om Bidens søn - at Biden stoppede anklagemyndigheden, og at mange mennesker ønsker at finde ud af det, så alt, hvad du kan udrette sammen med justitsministeren, vil være fint.

- Biden gik rundt og pralede med, at han stoppede forfølgelsen af anklagerne, så hvis du kan se på det ... Det lyder forfærdeligt i mine ører.

* 26. september: Whistleblower-indberetningen bliver offentliggjort af Kongressen. I indberetningen skriver whistlebloweren blandt andet:

- Jeg har modtaget oplysninger fra adskillige regeringsembedsmænd, om at USA's præsident bruger sit embedes magt til at søge et fremmed lands indblanding i det amerikanske valg i 2020.

- I dagene efter telefonsamtalen erfarede jeg fra adskillige embedsmænd, at højtstående embedsmænd i Det Hvide Hus havde grebet ind for at 'lukke ned for' alle optegnelser om telefonsamtalen.

* 27. september: Et udvalg under Repræsentanternes Hus stævner USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, for at få ham til at udlevere dokumenter vedrørende kontakt til den ukrainske regering.

* 28. september: Donald Trump kalder Ukraine-sagen for 'det største svindelnummer i amerikansk politiks historie'.

* 29. september: Donald Trump skriver på Twitter, at han vil mødes personligt med whistlebloweren. Han understreger, at han mener, at han har krav på at få lov til at konfrontere sin 'anklager'.

Samme dag rapporterer den amerikanske tv-station CBS, at whistlebloweren i øjeblikket er under føderal beskyttelse, da vedkommende frygter for sin sikkerhed.

* 30. september: Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, bliver stævnet af tre udvalg under Repræsentanternes Hus. Udvalgene forlanger en række dokumenter udleveret i forbindelse med den mulige rigsretssag.

Kilder: BBC, The Wall Street Journal, Det Hvide Hus, CBS, Reuters.

Præsidenten kaldte hele sagen for et politisk selvmord og udemokratisk.

- Efter tre års ond heksejagt forsøger Demokraterne at annullere millioner af patriotiske amerikaneres stemmer, sagde Donald Trump.

Rivalen
En af Donald Trumps største rivaler ved det kommende præsidentvalg i 2020, demokraten Elizabeth Warren, skrev kort efter afstemningen på Facebook, at Trump skal holdes ansvarlig.

- Trump har misbrugt vores diplomatiske forbindelser og undermineret vores nationale sikkerhed for egen vindings skyld.

Artiklen fortsætter under boksen ...

FAKTA: Kun tre gange har Kongressen ført sag mod præsidenten

Nancy Pelosi, den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus i USA, vil undersøge muligheden for at indlede en rigsretssag mod præsident Donald Trump.

Udmeldingen kommer, efter at Trump er kommet i politisk modvind i en sag, hvor han beskyldes for at forsøge at presse Ukraines præsident til at finde snavs om demokraten Joe Biden.

Bliv klogere på processen vedrørende en rigsretssag her:

* Det er kun sket tre gange i USA's historie, at landets Kongres har ført en rigsretssag mod præsidenten.

I 1867-68 førte en magtstrid mellem Kongressen og præsident Andrew Johnson til en rigsretssag mod Johnson, som imidlertid blev frifundet med en margin på én stemme.

I 1974 gik præsident Richard Nixon af, da det stod klart, at han ville tabe en rigsretssag i forbindelse med Watergate-affæren, hvor præsidenten på ulovlig vis havde forsøgt at standse en dommerundersøgelse.

I 1998 blev præsident Bill Clinton stillet for en rigsret for at have løjet om sit seksuelle forhold til praktikant i Det Hvide Hus Monica Lewinsky. Han blev frifundet i februar 1999.

* Kongressens to kamre deltager begge i en rigsretssag.

I Repræsentanternes Hus skal et flertal rejse en anklage, der i henhold til forfatningen skal omfatte 'alvorlig kriminalitet'. Det gælder blandt andet forræderi, bestikkelse eller kriminalitet knyttet til misbrug af politisk magt.

Derefter skal Senatets 100 medlemmer forestå selve domshandlingen, hvor der kræves mindst 66 stemmer for en domfældelse.

Sikres der to tredjedeles flertal for en domfældelse i Senatet, afsættes præsidenten.

For tiden har Demokraterne flertallet i Repræsentanternes Hus, mens præsident Donald Trumps Republikanske Parti har flertallet i Senatet.

Kilder: The New York Times, CNN, NTB.

- Ved at stille ham for en rigsret kan han blive holdt ansvarlig, skriver Elizabeth Warren.

Formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi kalder dagen for 'en sørgelig dag for USA'.

- Jeg kunne ikke være mere stolt over og inspireret af Demokraternes moralske mod.

- Vi har aldrig påvirket dem eller spurgt, hvad de vil stemme, siger hun ifølge CNN.

Ser svært ud
Rigsretssagen bliver nu sendt videre til Senatet, som skal afgøre sagen.

For at Trump kan afsættes, kræver det to tredjedeles flertal - altså at mindst 67 af Senatets 100 medlemmer stemmer for.

Da republikanerne sidder på godt halvdelen af pladserne i Senatet, vil det betyde, at en række republikanere skal vende Donald Trump ryggen, og det vil næppe ske.

971 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere