Trods tilbagegang bevarer Japans regerende parti sit flertal

Valg i Japan blev af mange borgere anset som en folkeafstemning om næsten ni års ledelse under Abe og Suga

Fumio Kishida har lovet at bruge et større beløb på en stimuluspakke, der skal løfte Japans økonomi. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Fumio Kishida har lovet at bruge et større beløb på en stimuluspakke, der skal løfte Japans økonomi. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters

Japans regerende Liberale Parti (LDP) og dets nye premierminister, Fumio Kishida, kunne trods tilbagegang ved søndagens parlamentsvalg på ny mønstre et flertal i landets underhus.

Det viser det endelige valgresultat, skriver nyhedsbureauet AFP.

Inden resultatet var gjort helt op, sagde Kishida, at prognoserne vidnede om folkets tro på LPD.

- Hvis den regerende koalition får flertal, får regeringen tillid. Det er en stor ting, sagde han.

Efterfølgende har Kishida og hans parti altså sikret sig 261 af de 465 pladser i parlamentet.

Det Liberale Parti har sammen med dets koalitionspartner Komeito fået 293 mandater, skriver AFP.

Det står dermed klart, at Det Liberale Parti, der har styret Japan i næsten alle årene siden Anden Verdenskrig, har mistet nogle af de 276 pladser, partiet sikrede sig ved sidste valg.

Valget blev af mange japanere opfattet som en folkeafstemning om de sidste ni års styre under LPD's ledere Shinzo Abe og Yoshihide Suga, skriver nyhedsbureauet dpa.

Det er navnlig den konservative fløj i partiet, som Abe repræsenterer, som vælgerne ser ud til at have straffet ved dette valg.

Abe trådte sidste år tilbage på grund af sygdom. Han blev afløst af Yoshihide Suga, der imidlertid har kæmpet med svigtende popularitet under coronakrisen og OL i Tokyo. Suga trådte tilbage efter kun et år på posten.

Efter Sugas afgang vandt Fumio Kishida i slutningen af september valget til formandsposten i partiet og blev dermed også ny premierminister.

Men det er usikkert, hvor fast hans greb om magten bliver, mener iagttagere.

- Næste år vil Kishidas politiske resultater blive afgørende for, om han for alvor kan holde sammen på tingene i opløbet til valget til Overhuset, siger politologi-professor Airo Hino fra Waseda Universitetet i Japan til nyhedsbureauet Reuters.

Kishida har blandt andet lovet at bruge et større beløb på en stimuluspakke, der skal løfte Japans økonomi. Den har været stærkt påvirket af coronapandemien.

Blandt løfterne er også at tilskynde selskaber via skatteincitamenter til at hæve lønninger for medarbejdere.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær