Trudeaus rival får kritik for uambitiøs klimaindsats i debat

De canadiske partiledere mødtes onsdag i tv-debat i Quebec, hvor en fjerdedel af parlamentssæderne er på spil

Premierminister Justin Trudeau deltog onsdag sammen med de andre canadiske partiledere i den første tv-debat forud for valget 21. oktober. Her stødte Trudeau sammen med sin største rival, Andrew Scheer fra Det Konservative Parti.

De småskændtes på fransk over store spørgsmål som en sekulær stat, abort, aktiv dødshjælp, afkriminalisering af narkotika, homoseksuelle ægteskab, klimaforandringer og økonomi.

Både den liberale Trudeau og den konservative Scheer forsøger at kapre stemmer i den vigtige, fransktalende provins Quebec, hvor en fjerdedel af de 338 sæder i parlamentet er på spil.

Andrew Scheer, der er uprøvet og mindre komfortabel ved at tale fransk end engelsk, har brug for at vise canadierne, at han er klar til at blive premierminister.

Men til tider virkede han anonym.

Scheer undveg spørgsmål om sine personlige synspunkter på abort, og han blev kritiseret for ikke at ville gøre nok for klimaet. Blandt andet vil de konservative tilbagerulle en liberal kulstofafgift.

- De konservative slås med det faktum, at deres værdier ikke stemmer overens med canadiernes progressivitet, sagde Trudeau.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere