Truer med at udslette Iran

Bekymring for, at USA og Iran er på vej mod krig

Den amerikanske præsident, Donald Trump. Foto: AFP
Den amerikanske præsident, Donald Trump. Foto: AFP

USA's præsident, Donald Trump, truer Iran med død og ødelæggelse, hvis landet retter et angreb mod amerikanske styrker eller interesser i Mellemøsten.

Det slår Trump fast på sin Twitter-profil søndag aften.

'Hvis Iran ønsker at slås, så vil det være den officielle afslutning på Iran. Prøv aldrig at true USA', skriver han.

Advarslen kommer efter flere dage med øget usikkerhed om situationen i Mellemøsten.

USA har genindført økonomiske sanktioner over for Iran og har mobiliseret amerikanske styrker ved Den Persiske Bugt.

Trump beskylder Iran for at true amerikanske soldater og interesser i regionen.

I maj sidste år trak USA sig ud af den atomaftale, som var indgået af en række stormagter og Iran. Den skulle forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

USA trak sig ud, selv om det internationale atomenergiagentur (IAEA) under dets inspektioner i Iran har erklæret, at Iran overholder atomaftalen.

Men USA har forlænget listen over krav til Iran. USA er blandt andet utilfreds med, at Iran støtter Hizbollah og den syriske regering og stopper med at udvikle mellemdistanceraketter.

717 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere