Trump amok på tidligere rådgiver: Indgiver nødordre

En ny bog om Trump skal ikke ramme hylderne i alverdens boghandler, hvis det står til den amerikanske præsident

Video/redigering: Reuters/Kristian Hansen

Donald Trump har bedt Kina om hjælp til at blive genvalgt som USA's præsident.

Det er den opsigtsvækkende påstand, som den nuværende præsidents tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton kommer med i en ny og omdiskuteret bog.

Her hævder den 71-årige Bolton, at Trump personligt har bedt Kinas præsident, Xi Jinping, om hjælp til at vinde valget til november.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jonh Bolton og Donald Trump tilbage i 2018, hvor de to var på god fod med hinanden. Foto: Susan Walsh/Ritzau Scanpix
Jonh Bolton og Donald Trump tilbage i 2018, hvor de to var på god fod med hinanden. Foto: Susan Walsh/Ritzau Scanpix

Rasende Trump
Den sprængfarlige bog har endnu ikke ramt landets boghandler, men CNN og New York Times fik onsdag et smugkig, hvorfra de torsdag dansk tid skriver om Trumps påståede forsøg på at få Kinas præsident til at assistere ham frem mod valget.

De nye påstande fra den tidligere sikkerhedsrådgiver falder ikke i god jord hos Trump. Det amerikanske justitsministerium har onsdag på direkte ordre fra præsidenten indgivet en nødordre for at stoppe udgivelsen af John Boltons bog. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er anden gang på to dage, at præsident Donald Trump forsøger at blokere for udgivelsen af sin tidligere sikkerhedsrådgivers kommende bog.

På Twitter kalder Trump John Bolten for en gemen løgner.

'Tossede John Boltons ekstremt trættende bog (New York Times) består af løgne og falske historier. Han roste mig altid, før den dag jeg fyrede ham. Et utilfreds, kedeligt fjols, som kun ville gå i krig. Han var helt væk og blev heldigvis droppet. Sikke et fjols'.


Ja til arbejdslejre
En anden opsigtsvækkende beskyldning, der bliver rettet mod Trump i Boltons bog, er ifølge CNN, at præsidenten på et topmøde i den japanske by Osaka skulle have givet tommel op til de arbejdslejre, som Kina har sat knap én million Uighur-muslimer i.

'Det er det helt rigtige at gøre', skulle Trump angiveligt have fortalt Xi Jinping på topmødet.

Men også denne beskyldning bliver fejet af banen af Trump.

- Han er en løgner. Alle i Det Hvide Hus hadede John Bolten, lyder det skarpt fra Trump.

John Bolton blev fyret af Trump i september 2019 efter flere uoverensstemmelser mellem de to nuværende kamphaner.

1120 kommentarer
Vis kommentarer