Trump annoncerer nye forhandlinger med Taliban

De amerikanske tropper fik torsdag et 2,5 timer langt besøg af præsident Donald Trump.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, var torsdag på et uannonceret besøg hos nogle af de amerikanske soldater i Afghanistan. Her annoncerede han samtidig, at USA og Afghanistan har genoptaget forhandlingerne med Taliban.

I september kaldte Trump forhandlinger med Taliban-bevægelsen i Afghanistan for "døde", men torsdag sagde han ifølge Reuters, at han ønske at indgå en aftale med Taliban, og at han tror, at Taliban også ønsker en våbenhvile.

- Taliban ønsker at lave en aftale, og vi mødes med dem, og vi har fortalt dem, at der skal være en våbenhvile, og de har ikke ønsket en våbenhvile, men nu ønsker de at lave en våbenhvile, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Under besøget hjalp han med at servere kalkun for soldaterne, som også fik mulighed for et billede med præsidenten. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der var til stedet under besøget.

I alt var præsidenten på besøg på luftbasen Bagram i 2,5 time. Undervejs nåede han også at mødes med Afghanistans præsident, Ashraf Ghani.

18 år efter 11. september 2001 har USA stadig 13.000 soldater i landet.

47 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere