Trump bekræfter: Jeg bliver undersøgt - det er en heksejagt

På Twitter skriver Trump, at han undersøges for fyring af FBI-direktør. Kilden til hans udsagn kendes ikke

Se de forskellige tweets, hvor Trump raser. Video: AP

Den amerikanske præsident bekræfter tilsyneladende, at han bliver undersøgt for at have fyret den tidligere FBI-direktør James Comey.

- Jeg bliver undersøgt for at fyre FBI-direktøren af den mand, som bad mig fyre FBI-direktøren. Heksejagt, skriver Donald Trump på Twitter.

Det står ikke klart, om han baserer udmeldingen på medierapporter eller på en direkte henvendelse.

Præsidenten henviser muligvis til vicejustitsminister Rod Rosenstein. Han har i et notat til Trump udtrykt bekymring over Comeys rolle som direktør for FBI.

Notatet gik på Comeys håndtering af sagen om Hillary Clintons e-mails i 2016.

Rosenstein skrev, at Comey uretmæssigt havde tilranet sig justitsministerens magt, ved at erklære at Clinton ikke skulle retsforfølges.

Det er Rosenstein, som har udpeget Robert Mueller til særlig undersøger i sagen om russisk indblanding i præsidentvalget 2016 og mulige forbindelser til Trumps kampagnehold.

Der har ikke tidligere været indikationer af, at Robert Mueller skulle have bedt Trump om at fyre James Comey.

Se også: Avis: Trump efterforskes af Rusland-anklager

Samtidig har Rosenstein ifølge ABC News i en privat samtale erkendt, at han måske bliver nødt til at erklære sig inhabil i sagen.

Det skulle ifølge unavngivne anonyme kilder skyldes, at han risikerer selv at skulle vidne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rosenstein har sagt til sin rådgiver Rachel Brand, der rangerer som nummer tre i ministeriets hierarki, at hun må tage over, hvis han trækker sig.

146 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere