Trump benåder kalkun: Brugte mere tid med pressen end pressesekretæren

Den nu benåede kalkun brugte fem gange så lang tid med pressen, som pressesekretæren Sarah Sanders har gjort hele november

To kalkuner... benådede Trump. Kun den ene ses her. (Video: AP)

I en tid, hvor amerikanerne slagter mellem 40 og 50 millioner kalkuner, har præsident Donald Trump anvendt sin præsidentielle magt til at benåde to. 'Peas' og 'Carrots'.

Traditionen er en årligt tilbagevendende i mulighedernes land, som blev introduceret af 'den gamle' George Bush tilbage i '89.

En tid, hvor Det Hvide Hus' forhold til pressen var noget mindre anstrengt end i dag, hvor der i løbet af Trumps tid som præsident er opstået noget nær verbal krig de to parter imellem.

Se også: Trump-rådgivers mand: - Administrationen er som et lorteshow i en brændende container

Måske også derfor fandt ABC News' Alex Mallin lejlighed til at gøre sig den muntre betragtning, at en af de to kalkuner før ceremonien i Rosenhaven havde brugt mere tid på podiet i presserummet end Det Hvide Hus' pressesekretær Sarah Huckabee Sanders, som Washington Posts Philip Bump skriver.

Fem minutter brugte kalkunen. Det er fem minutter mere end pressesekretæren.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Det Hvide Hus' - og måske i særdeleshed Trumps - dårlige forhold til pressen blev senest udstillet, da CNN's yderst Trump-kritiske korrespondent Jim Acosta efter en ophedet ordkrig med præsidenten fik frataget sin adgang til Det Hvide Hus.

Trump kritiserede journalisten og betegnede ham som 'en uhøflig, forfærdelig person'.

Præsidenten tændte helt af på pressemødet, da journalisternes helt legitime spørgsmål blev for meget for ham. (Video: AP)

Acostas arbejdsgiver lagde sag an, og en føderal dommer afgjorde efterfølgende, at reporteren skulle have sin adgang tilbage.

Se også: Dommer giver CNN medhold mod Det Hvide Hus

88 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere