Trump beskyldt for saftig affære: - Jeg er aldrig alene med ham

Den amerikanske præsident skulle angiveligt have haft en affære med en kvindelig ambassadør, mener journalisten bag bogen 'Fire and Fury', men nu benægter hun beskyldningerne

Rygterne om, at Donald Trump skulle have haft en affære med USA' FN-ambassadør Nikki Haley, tager til, men hun afviser selv. Foto: All Over Press
Rygterne om, at Donald Trump skulle have haft en affære med USA' FN-ambassadør Nikki Haley, tager til, men hun afviser selv. Foto: All Over Press

Med den omdiskuterede bog 'Fire and Fury' har journalisten Michael Wolf sat gang i en kavalkade af historier og rygter om den amerikanske præsident Donald Trump.

Og nu florerer der så en ny og opsigtsvækkende historie. Donald Trump skulle nemlig have haft en affære med den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, ombord på præsidentens fly Air Force One. Rygterne er opstået, efter Michael Wolf i sidste uge gik på tv i det politiske talkshow 'Real Time with Bill Maher', hvor han åbent fortalte, at præsidenten havde haft en affære.

Hvis man skal tro den kontroversielle journalist, peger flere på, at pilen skal drejes i retning af Nikki Haley, selvom Wolf ikke nævnte nogen navne. Men nu tager FN-ambassadøren bladet fra munden. I et interview med med det amerikanske medie Politico fortæller hun, at hun væmmes over rygterne:

- Det er absolut ikke sandt. Jeg har kun været på Air Force One en enkelt gang, og der var flere personer til stede. Han siger også, at jeg har talt meget med præsidenten om min fremtid i det ovale kontor, men jeg har aldrig drøftet det med præsidenten, og jeg er aldrig alene med ham.

Hun kritiserer Michael Wolf for at have lavet flere faktuelle fejl i sin omstridte bog, hvor specielt kommentaren om, at præsidenten skulle have brugt meget tid med Nikki Haley på Air Force One, er faldet hende for brystet. Ambassadøren tror i stedet, at angrebet på hendes person sker, fordi hun er en stærk kvinde:

- På en del tidspunkter i mit liv har jeg noteret, at hvis du siger, hvad du tænker, vil der altid være en lille procentdel af folk, som vil forsøge at bringe dig ned ved at skyde efter dig med løgne.

Artikel fortsætter under billedet ...

Nikki Haley har ifølge hende selv kun fløjet på præsidentens fly en gang, hvor hun tog med en delegation til Island i juni 2017. Foto: All Over press.
Nikki Haley har ifølge hende selv kun fløjet på præsidentens fly en gang, hvor hun tog med en delegation til Island i juni 2017. Foto: All Over press.

Flere rygter om utroskab
I ugerne før og efter bogen 'Fire and Fury' blev udgivet 5. januar, har Donald Trump vadet fra den ene beskyldning til den anden. Der har været historier om hans mentale tilstand, politiske inkompetence og utroskab ved siden af præsidentfruen - den tidligere supermodel Melania Trump.

Og det er ikke første gang, præsidenten beskyldes for at have haft en affære. Tidligere på måneden kom det frem, at pornoskuespilleren Stephanie Clifford i 2011 havde indrømmet at have haft en hed nat på Beverly Hills Hotel med den amerikanske præsident, der dog ikke bestred embedet dengang:

- Han sagde, at jeg var en person, der skulle tages alvorligt, fordi jeg var smuk og klog ligesom hans datter, fortalte hun flere medier tilbage i 2011 herunder The Guardian.

Men tidligere på ugen udgav Trumps advokat, Michael Cohen, en pressemeddelelse, hvor Stephanie Clifford med egne ord benægter affæren:

- Tro mig. Hvis jeg havde haft en affære med Donald Trump, så ville man ikke læse om det i nyhederne. Man ville læse det i min bog, lyder det blandt andet. 

Sagen om Trumps utroskab med pornoskuespillere slutter dog ikke her. I søndags fortalte en anden kvinde ved navn Alana Evans til Daily Beast, at hun var endt på et hotelværelse med præsidenten, som havde 'jagtet hende rundt i sine hvide underbukser'  Den historie har en kilde fra Det Hvide Hus dog afkræftet over for The Guardian i fredags.

401 kommentarer
Vis kommentarer