Trump brød forbandelsen: Hun vil have hævn

Ikke siden 1988 har Republikanerne vundet Michigan, men det fik Donald Trump ændret, men Demokraterne er favoritter til at gøre comeback, og en helt særlig kvinde er klar med den politiske kniv. Hun vil have hævn

Gretchen Whitmer på et vælgermøde for Kamala Harris i Detroit 25. oktober. Foto: Ritzau Scanpix/Jeff Kowalski
Gretchen Whitmer på et vælgermøde for Kamala Harris i Detroit 25. oktober. Foto: Ritzau Scanpix/Jeff Kowalski

Selv om Michigan-guvernøren Gretchen Whitmer ikke er på valg i 2020, så bliver det svært at finde en, der vil kæmpe hårdere for at få lov til at give Donald Trump valgtæsk.

Den 49-årige guvernør for Demokraterne har foruden det politiske også et personligt motiv.

For at finde svaret på hvorfor, skal vi tilbage til marts 2020, hvor coronaepidemien rullede ind over USA. Dengang besluttede Gretchen Whitmer at lukke sin stat ned, ligesom hun kritiserede præsidenten i hårde vendinger.

- Som nation har vi ikke været så forberedte, som vi skulle være. Trumps modsvar har været det værste på kloden, sagde Gretchen Whitmer i marts.

Og det gjorde præsidenten rasende. Stikhamrende tosset. Siden da har Michigan-senatoren været et af Trumps yndlingsmål for kritik både offentligt og på Twitter. Demokraten har fået hug og givet igen den anden vej.  Et politisk hundeslagsmål mellem en præsident og en guvernør.

Kidnapning gik i vasken
Det hele kulminerede 8. oktober, hvor det kom frem, at 13 mænd var blevet anholdt og mistænkt for at have planer om at få startet en borgerkrig i USA og kidnappe en guvernør.

Guvernørens navn? Gretchen Whitmer. Og det fik hende til at angribe præsidenten igen.

- Så sent som i sidste uge stod præsidenten foran det amerikanske folk og nægtede at fordømme hvide højreekstreme grupper og hadefulde grupper som de militser (som er sigtet for at planlægge kidnapningen, red.), sagde Gretchen Whitmer ifølge mediet.

- 'Træd tilbage og hold jer i beredskab,' sagde han til dem. Hadefulde grupper hørte præsidentens ord som en opfordring frem for en irettesættelse. Når vores ledere udtaler sig, har deres ord betydning, fortsatte hun.

Fokus på svingstaterne

Hver dag op til valget sætter Ekstra Bladet fokus op en af de afgørende stater. En af de såkaldte svingstater.

I 2020 betragtes følgende 16 stater som svingstater: Colorado, Florida, Texas, Nevada, New Mexico, Iowa, Michigan, Minnesota, New Hampshire, North Carolina, Pennsylvania, Virginia, Wisconsin, Ohio, Arizona og Georgia.

Ifølge meningsmålingerne er Donald Trump bagud, og han har derfor brug for at vinde så mange svingstater som muligt. Især de store.

Svarede igen
På Twitter reagerede Donald Trump prompte.

'Frem for at takke mig (for myndighedernes indsats i sagen, red.), kalder hun mig en hvid ekstremist - mens Biden og demokraterne nægter at fordømme Antifa, anarkister, folk der plyndrer til demonstrationer, og grupper, som brænder demokratstyrede byer ned,' skrev den amerikanske præsident.

'Jeg accepterer ikke NOGEN form for ekstrem vold. At forsvare alle amerikanere, selv dem der er imod mig og angriber mig, er noget jeg altid vil gøre som jeres præsident,' fortsatte han.

Donald Trump og Joe Biden mødtes i to tv-dueller for at forsøge at overbevise vælgerne. 17 steder er mere afgørende end andre. Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix Politik Stor oversigt: 17 dramaer der afgør præsidentvalget

Sådan afgøres præsidentvalget

 

- Valgmandskollegiet består af 538 valgmænd. Valgmænd er repræsentanter, som de enkelte præsidentkandidater har opstillet i hver stat. Når vælgerne stemmer på en kandidat, stemmer de rent teknisk på, at den kandidats valgmænd skal sidde i valgmandskollegiet.

- Valgmandskollegiet peger så på den præsident, som de ønsker, og her gælder det om at tælle til 270. Halvdelen af valgmændene - plus en. Formelt mødes valgmandskollegiet først 14. december, men afgørelsen falder normalt allerede på valgnatten, som stemmerne bliver talt op, og valgmændene fordelt.

- I 48 stater og District of Columbia, der ikke har status af en stat, fordeles valgmændene således, at den kandidat, der har fået flest stemmer i staten, får alle sine valgmænd valgt. Uanset om det har været tæt løb eller en klar sejr.

- I Nebraska og Maine fordeles valgmændene således, at vinderen i staten får to af valgmændene. Derudover gives en valgmand til den kandidat, der får flest stemmer i hver af de valgkredse, som bruges til at finde medlemmerne til Repræsentanternes Hus.

Kilde: Ritzau

Brød forbandelsen
Fire uger senere er Michigan igen i fokus, men denne gang på grund af valget. Gretchen Whitmer anses som en af Joe Bidens største støtter i valgkampen, og hun var sågar inde i kampen om at blive vicepræsident.

Derfor vil hun gøre alt for, at svingstaten Michigan igen kan blive blå, og de 16 valgmænd ende i Demokraternes kurv. Præcis ligesom de seks gange i træk, hvor Demokraterne vandt, inden Donald Trump slog til.

I skrivende stund ser det da også ud til, at Joe Biden vinder, og meningsmåligerne viser, at han fører med 51 procent mod Trumps 42.

Hvis det holder, og Joe Biden også vinder nationalt, får Gretchen Whitmer sin hævn.

Donald Trump og Joe Biden mødtes i to tv-dueller for at forsøge at overbevise vælgerne. 17 steder er mere afgørende end andre. Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix Politik Stor oversigt: 17 dramaer der afgør præsidentvalget

154 kommentarer
Vis kommentarer