Trump: De er terrorister

Den amerikanske præsident langer hårdt ud mod den iranske revolutionsgarde

Donald Trump har erklæret den iranske revolutionsgarde for terrorister. Arkivfoto: Stringer/AFP/Ritzau Scanpix
Donald Trump har erklæret den iranske revolutionsgarde for terrorister. Arkivfoto: Stringer/AFP/Ritzau Scanpix

For første gang nogensinde har en amerikansk præsident erklæret en del af et andet lands militær for terrorister.

Donald Trump har nemlig mandag erklæret, at han har i sinde at sætte Irans Revolutionsgarde på listen over terrororganisationer.

Det melder flere internationale medier.

Ifølge AP kommer meldingen fra Trump i et forsøg på at lægge pres på styret i Teheran.

Trump udtaler i forbindelse med annonceringen, at det sker for at 'anerkende virkeligheden' om, at Iran er statssponsor af terrorisme, og at garden er en aktiv deltager i det.

Fakta: Irans Revolutionsgarde

Irans Revolutionsgarde, der på engelsk hedder 'Islamic Revolutionary Guard Corps' (IRGC) blev stiftet i forbindelse med revolutionen i Iran i 1979.

Garden blev stiftet af ayatollahen Khomeini, som stod i spidsen for omdannelsen af Iran til en islamisk republik.

Mens Irans øvrige militær har til opgave at forsvare landets suverænitet og bevare roen i landet, har revolutionsgarden til opgave at beskytte og opretholde landets islamiske republik.

Ifølge garden selv omfatter deres opgaver blandt andet at forhindre udenlandsk indgriben og kup begået af militære eller 'afvigende' grupperinger.

Revolutionsgarden tæller omkring 125.000 mand, som også inkluderer en flåde og et luftvåben.

Både Saudi Arabien og Bahrain har tidligere erklæret garden for terrorister.

'Fundamentalt anderledes'
'Irans Revolutionsgarde er den iranske regerings primære middel til at styre og implementere dets globale terrorkampagne', lyder det fra Trump i annonceringen.

Trump skriver desuden, at terrorist-erklæringen understreger, at Irans handlinger er fundamentalt anderledes end andre regeringers, og at landet derfor er de første, hvis militær bliver direkte associeret med terror.

'Hvis du fører forretninger med revolutionsgarden, finansierer du terrorisme,' lyder det fra Trump, der altså dermed opfordrer alle til at indstille samarbejde med garden.

Ifølge den amerikanske regering vil tiltaget isolere Iran yderligere og understrege, at USA ikke vil tolerere 'Irans fortsatte støtte til oprørsgrupper og andre, der destabiliserer Mellemøsten'.

Udmeldingen ventes dog også at få følger for amerikansk personale i Iran og Mellemøsten, da Iran har truet med at gøre gengæld.

475 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere