Trump: Det har jeg ALDRIG sagt

Ifølge præsident Trump taler hans tidligere rådgiver usandt om en samtale mellem de to om økonomisk støtte til Ukraine

Donald Trump nægter at have sagt til sin tidligere rådgiver John Bolton, at at den økonomiske støtte til Ukraine var forbundet til efterforskning af familien Biden. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
Donald Trump nægter at have sagt til sin tidligere rådgiver John Bolton, at at den økonomiske støtte til Ukraine var forbundet til efterforskning af familien Biden. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

Rigsretssagen mod USA's præsident, Donald Trump, fortsætter mandag, og nu har Trumps tidligere rådgiver John Bolton meldt sig på banen med beviser mod præsidenten.

Ifølge Donald Trump er der dog ikke hold i de beskyldninger, Bolton er kommet med.

'Jeg har ALDRIG fortalt John Bolton, at den økonomiske støtte til Ukraine var forbundet til efterforskning af demokrater, inkluderet Biden-familien', skriver præsidenten på Twitter.

Udmeldingen fra Trump kommer i kølvandet på en artikel i New York Times, hvor man kan læse om en samtale, som skulle være foregået mellem John Bolton og præsident Trump i august, da Bolton stadig var præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver.

Trump skulle have sagt, at han først ville frigive økonomisk støtte til Ukraines militær, når myndighederne accepterede at gå ind i efterforskningen af den tidligere amerikanske vicepræsident Joe Biden og hans søn Hunter Biden.

Foto: Ritzau Scanpix Politik Forsvarer: Trump gjorde 'absolut intet forkert'

Oplysningerne om samtalen kommer fra et manuskript til en bog af Bolton, som endnu ikke er udgivet, og Boltons advokat har godkendt citaterne.

Præsident Trump nægter dog, at samtalen har fundet sted, og skriver videre på Twitter, at udskrifter af hans samtaler med Ukraines præsident beviser, at han har ret.

Indefrysningen af 391 millioner dollars i amerikansk militærbistand til Ukraine er omdrejningspunktet i rigsretssagen, som blev indledt i Senatet i sidste uge.

Det er blevet nedstemt i Senatet, at John Bolton indkaldes som vidne i sagen.

Fra venstre John Bolton,  Mike Pompeo og Præsident Donald Trump. Foto: Andrew Harnik/AP Politik De fleste i USA vil have topfolk omkring Trump til at vidne

Forstå rigsretssagen på to minutter

USA's præsident Donald Trump sidder i disse uger på anklagebænken i den tredje rigsretssag i amerikansk politisk historie. Vi giver dig her et overblik over, hvad det egentlig betyder.

Hvad er en rigssretssag?
En rigsretssag (på engelsk: impeachment) giver magthavere mulighed for at holde andre magthavere (som for eksempel dommere, præsidenten eller medlemmer af Kongressen) til ansvar, hvis de mistænkes for at have gjort noget ulovligt i deres embede.

Retssagen afholdes i Senatet, som er det øverste kammer i Kongressen, og medlemmerne af Senatet dømmer i sagen. Derfor er det en politisk retssag og ikke en straffesag.

Hvad anklages præsident Trump for?
Det er to anklager mod præsidenten, der er omdrejningspunktet i rigsretssagen.

For det første er han anklaget for at have tilbageholdt millioner af dollars i militærhjælp til Ukraine for at få Ukraines regering til at hjælpe sig med at blive genvalgt. Det skulle ifølge vidner blandt andet handle om at få Ukraines regering til at igangsætte en eftersøgning af den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden.

For det andet er han anklaget for at hindre Kongressen i at udføre deres arbejde, da han sidste år nægtede at lade medarbejdere i Det Hvide Hus vidne i de første høringer i sagen.

Præsidenten nægter alle anklager.

Hvad kan konsekvenserne blive?
Hvis to tredjedele af de 100 medlemmer af Senatet dømmer præsident Trump skyldig, kan han blive tvunget til at gå af som præsident. Republikanerne har dog flertal med 53 pladser, så den udbredte opfattelse er, at han vil blive frifundet.

Hvor lang tid tager det?
Retssagen forventes at tage flere uger, men ingen ved, hvor lang tid det præcis vil tage. Da præsident Bill Clinton blev stillet for en rigsret for at have løjet om sit seksuelle forhold til praktikant i Det Hvide Hus Monica Lewinsky, tog det en måned, inden han blev frifundet i februar 1999.

Kilder: BBC, The New York Times, CNN

621 kommentarer
Vis kommentarer