Trump-drama: Smider latino-journalist ud

- Tag hjem til Univision, siger Donald Trump efter sammenstød med journalist fra USA's store spansktalende tv-station

Sådan sagde Trump i sin yderst indvandrerkritiske tale i nat. (Video: AP)

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump, der allerede har et anstrengt forhold til USA's latinoer, smed tirsdag en journalist fra den spansktalende tv-station Univision ud fra et pressemøde.

Trump, der siger, han vil deportere 11 millioner illegale indvandrere, sagde 'tag hjem til Univision', da journalist Jorge Ramos gentagne gange forsøgte at tage ordet.

Trump havde forinden insisteret på, at Ramos skulle sætte sig ned og vente, til det var hans tur. Da Ramos nægtede, blev han eskorteret væk af en sikkerhedsvagt.

- Jeg er journalist. Du skal ikke røre mig, protesterer Jorge Ramos på vej ud af døren.

Donald Trump og Jorge Ramos i verbal infight under pressemødet. (Foto: AP)
Donald Trump og Jorge Ramos i verbal infight under pressemødet. (Foto: AP)

En sikkerhedsvagt fører Jorge Ramos væk fra pressemødet. (Foto: AP)
En sikkerhedsvagt fører Jorge Ramos væk fra pressemødet. (Foto: AP)

Trump fastholder, at han var i sin gode ret til at smide journalisten ud. (Foto: AP)
Trump fastholder, at han var i sin gode ret til at smide journalisten ud. (Foto: AP)

Da andre journalister konfronterede Trump med episoden, holdt den kontante byggekonge fast i, at han var i sin gode ret til at smide Ramos ud.

- Det var ikke hans tur. Han stod bare og råbte. Hvis han ønsker at komme ind igen, er han velkommen. Han er tydeligvis en meget emotionel person, siger Trump.

Kort efter blev Jorge Ramos lukket ind til pressemødet, hvor han fik lov til at spørge Trump, hvordan han vil deportere 11 millioner mennesker.

Lækre Heidi er smuk og dejlig.(Foto: All Over Press) Intl. kendte - 20. aug. 2015 - kl. 17:22 Luk røven Trump: Jeg er stadig lækker

- Vi starter med banderne. Illegale kriminelle ryger ud så hurtigt, at du ikke kan fatte det, svarer han og fremhæver sit valgløfte om at bygge en mur langs den mexicanske grænse.

- Vi bygger en mur, og den mur vil have en stor, flot dør, hvor folk helt lovligt kan komme ind, siger byggematadoren, der også har svar på, hvordan det skal foregå.

- Jeg er en fremragende leder. Jeg ved, hvordan, man leder, lyder det fra republikaneren, der i forvejen lå i krig med Univision, der har millioner af seere blandt amerikanere med latinamerikansk baggrund.

Donald Trump fører i øjeblikket i meningsmålingerne det interne republikanske opstillingsvalg. (Foto: AP)
Donald Trump fører i øjeblikket i meningsmålingerne det interne republikanske opstillingsvalg. (Foto: AP)
 

Tilhængerne var mødt op i stort antal til valgmødet i Dubuque, Iowa. (Foto: AP)
Tilhængerne var mødt op i stort antal til valgmødet i Dubuque, Iowa. (Foto: AP)
 

Univision plejede nemlig at transmittere skønhedskonkurrencen Miss Universe, der er ejet af Donald Trump. Det samarbejde fik en brat ende, da Trump betegnede illegale mexicanske indvandrere som 'voldtægtsforbrydere'.

Trump har efterfølgende sagsøgt Univision for kontraktbrud.

Men det er netop Trumps ligefremme stil, der får konservative vælgere til at flokkes til rigmanden. Da han forleden talte i Alabama, var 30.000 personer mødt op for at høre ham.

Ingen anden republikansk kandidat kan mønstre samme begejstring.

Donald Trump ligger da også klart i spidsen af det 17 mand store felt af republikanske kandidater, der indeholder flere store navne, herunder den tidligere Florida-guvernør Jeb Bush.

Trump fører samtidig alle meningsmålinger i Iowa og New Hampshire, der er de to første delstater, hvor vælgerne kan få lov til at pege på, deres foretrukne præsidentkandidat. Der er præsidentvalg i november 2016.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

92 kommentarer
Vis kommentarer