Trump fældes af egen retorik: - Hvis der er en mur foran dig, så...

15 år gamle udtalelser om, hvordan man tackler en mur, rammer nu præsidenten i nakken. Hør hvad han sagde herunder

Hør hvad Trump sagde om at forcere en mur i 2004. Privatoptagelser.

Den verbale krig om grænsemuren mellem USA og Mexico har kastet førstnævnte ud i en lang budgetkrise, og der er umiddelbart opblødning på vej.

Præsident Donald Trump har truet med at indføre undtagelsestilstand for at trumfe sin grænsemur igennem, på trods af protester og advarsler fra både fjender og venner.

Muren skal holde ulovlige indvandrere ude, men nu viser det sig, at ingen andre end præsidenten selv tidligere har delt ud af gode råd, når det handler om at forcere en uoverkommelig mur.

- Giv aldrig nogensinde op! Hvis der er en betonmur foran dig, så går du gennem den, over den, rundt om den, bare du kommer oven på den anden side af muren, lød det fra Donald Trump i 2004, da han holdt en translokationstale for eleverne på Wagner College i staten New York.

Se et uddrag af talen over artiklen.

Ifølge The Guardian modtog Trump i den forbindelse en æres-doktorgrad. Den blev tildelt 'ikke kun for hans kærlighedsaffære med de højeste, de bedste, de mest luksuriøse, de rige og berømte', men også for hans 'ringeagt overfor sløseri, ubeslutsomhed, inkompetence og dumhed', skriver Forbes ifølge The Guardian.

Sidenhen er stemningen på Wagner College dog blevet vendt mod Trump, og der er blevet rejst krav om at fratage ham titlen.

767 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen