Trump forklarede kollaps: Så gik denne mand på skærmen ved midnat

Ifølge Donald Trump var årsagen til topmødets kollaps, at Nordkorea havde for høje krav, men det er usandt, melder nordkoreanerne. På et pressemøde ved midnat fremlagde de en helt anden virkelighed

Ri Yong-hos pressemøde var knap så storstilet og velbesøgt som Donald Trumps. Foto: Ritzau Scanpix
Ri Yong-hos pressemøde var knap så storstilet og velbesøgt som Donald Trumps. Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge Donald Trump var årsagen til, at forhandlingerne på topmødet brød sammen, at Nordkorea ønskede at få ophævet alle sanktioner mod landet.

Det kunne amerikanerne ikke love, og så smuttede de fra forhandlingsbordet, inden den planlagte frokost mellem de to parter var indtaget.

- Det var et meget produktivt møde, men vi følte ikke, at det var en god ting at skrive under på noget. Vi har brugt hele dagen sammen med Kim Jong-un, der er god fyr. Vi har et meget tæt forhold. Det var et meget produktivt møde, men nogle gange bliver du nødt til at gå, og det var en af de gange, lød det fra Donald Trump på pressemødet efter nyheden om sammenbruddet.

Ikke overraskende var der ikke meget nyt fra den nordkoreanske lejr, hvor Kim Jong-un sneg sig væk fra hotellet omringet af sine mange livvagter.

Lige indtil midnat natten til fredag. Her dukkede den nordkoreanske udenrigsminister, Ri Yong-ho, pludseligt op til et hasteindkaldt pressemøde, hvor nordkoreanerne kom med en helt anden udlægning af sagen.

Ri Yong-ho nægtede, at Nordkorea havde krævet alle sanktioner ophævet, som Donald Trump ellers havde fortalt på pressemødet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ri Yong-ho var også til stede ved højbordet. Godt nok bagerst. Foto: Ritzau Scanpix
Ri Yong-ho var også til stede ved højbordet. Godt nok bagerst. Foto: Ritzau Scanpix

Kim Il-sung sammen med sin søn Kim il-Jong, der startede som propagandaminister i Nordkorea. Senere fik han ansvaret for militæret, inden han overtog farmands rolle som Nordkoreas leder. Foto: AP Verden En mands drøm smadrede en hel nation: 200.000 bomber smidt ned i hovedet på 200.000 mennesker

Bill Clinton og Kim Jong-il mødtes med Bill Clinton i 2009. To år inden sin død. Foto: AP Verden Diktatorens luksusliv: Spiste dansk kød, drak svinedyr sprut og skød sine festgæster for sjov

- Vi bad om en delvis lettelse af sanktionerne og ikke en komplet. For at være helt konkret bad vi om at få lettet fem sanktioner, der var blevet indført i 2016 og 2017 ud af i alt 11 sanktioner, som ville påvirke almindelige menneskers økonomi og liv, sagde Ri Yong-ho  på pressemødet ifølge flere medier.

Samtidig lovede han på pressemødet, at hvis USA gik med til at ophæve disse sanktioner, så ville Nordkorea også komme med store indrømmelser.

- Hvis USA fjerner disse sanktioner, så vil vi permanent og fuldstændigt nedbryde alle vores nukleare produktionsfaciliteter i Yongbyon-området, herunder plutonium og uranium i samarbejde med amerikanske eksperter, sagde han på pressemødet.

Det er fortsat uklart, hvad der helt præcist er sket på mødet mellem de to statsledere, men én ting er helt sikkert. Både Donald Trump og Kim Jong-un har nu forladt Vietnam med uforrettet sag,

Bedst at gå
Selv om den amerikanske præsident tog hjem uden en aftale, har det ifølge ham ikke været helt forgæves. Foruden at få plejet sit 'venskab' med Kim Jong-un fik han også et løfte. At Nordkorea ikke vil genoptage sine atomprøvesprængninger.

- Kim sagde, at han ikke vil teste raketter eller missiler eller noget andet, som er knyttet til noget atomprogram. Der var en meget venlig stemning ved mødet. Der var ikke tale om, at man afbrød mødet i vrede, siger Trump, som ikke vil give noget bud på, hvornår han igen mødes med Kim Jong-un.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Damir Sagolj/Reuters/Ritzau Scanpix Verden Våben, luksus, fangelejre og heppepiger: Alt om det koreanske diktatur

Det amerikanske bombefly B-2 er praktisk taget én stor vinge med spids næse og skarpe vingekanter. Det er med til at gøre det næsten usynligt for fjenden.  Foto: Staff Sgt. Bennie J. Davis III/U.S. Air Force Tæt på Så brutalt kan Trump knuse Nordkorea

- Det var udenrigsminister Mike Pompeo, som mente, at det var bedst ikke at underskrive nogen aftaler, tilføjer den amerikanske præsident, som siger, at han 'hellere vil gøre tingene rigtigt end hurtigt'.

Flere iagttagere siger, at det afbrudte topmøde er et politisk nederlag for Trump-administrationen.

Trump havde på vejen til topmødet med Kim sagt, at han 'ikke havde travlt' med at forhandle en atomaftale på plads med Nordkorea.

Den amerikanske præsident har gentagne gange opfordret Nordkorea til at skrotte landets atom- og missilprogrammer.

Godt forhold
Men Trump siger torsdag, at det først og fremmest er vigtigt, at de to lande får et godt forhold.

- Jeg mener, at det er vigtigt, at vi har et stærkt forhold. Når man har et godt forhold, kan der ske mange gode ting, siger Trump.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Topmødet i Hanoi er anden gang, de to ledere mødes. Donald Trump og Kim Jong-un mødtes første gang i juni 2018 i Singapore.

Dengang kom de frem til en svagt formuleret erklæring, der kortfattet omhandlede en atomvåbenfri koreansk halvø.

Diplomater kritiserede efterfølgende erklæringen for ikke at opstille en tidslinje og en verificering frem mod målet. Analytikere har derfor vurderet, at de to ledere denne gang var nødt til at blive mere konkrete.

Erklæringen mellem Donald Trump og Kim Jong-un.

Her er de fire andre punkter, som de to parter underskrev ved det seneste møde i juni 2018.

1) USA og Nordkorea forpligtiger sig til en ny amerikansk-nordkoreansk relation i overensstemmelse med folkets vilje til fred og rigdom i de to lande.

2) USA og Nordkorea vil stå sammen om at bygge en vedvarende og stabil fred på Den Koreanske Halvø.

3) Parterne bekræfter 'Panmunjom Deklarationen' fra 27. april 2018, hvor Nordkorea forpligtiger sig til en fuldstændig afatomisering af Den Koreanske Halvø.

4) USA og Nordkorea forpligtiger sig til at finde de jordiske rester af krigsfanger (POW) og personer forsvundet i tjeneste (MIA), herunder at hjemsende dem, som allerede er identificeret.

Desuden skriver de følgende i aftalen:

- Præsident Donald Trump forpligter sig til sikkerhedsgarantier for Nordkorea. Der er står ikke, hvad de garantier indebærer

- Nordkoreas leder, Kim Jong-un, genbekræfter sin 'faste og urokkelige' forpligtelse til at færdiggøre afrustningen af atomvåben fra Den Koreanske Halvø.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Selv udråbte Trump topmødet i Singapore som en sejr. Han konstaterede, at Nordkorea ikke længere var en atomtrussel, og at en atomfri koreansk halvø snart kunne blive en realitet.

Hvis Nordkorea skal blive atomfri, kræver landet, at USA fjerner sin såkaldte atomparaply over Sydkorea.

Det militære begreb dækker over den beskyttelse, som en stormagts atomvåben menes at kunne give et allieret land, der ikke selv har atomvåben.

389 kommentarer
Vis kommentarer