Trump forvirret af finske blondiner: Kan ikke kende forskel

- Vi har mange blondiner i Finland, forsøgte den ene journalist at udglatte præsidentens fejltagelse

Man under næsten præsidenten svipseren med tanke på, hvor meget han foruden guldlokkerne må have om ørerne disse uger - selvforskyldt eller ej.

Trump om Nordkorea: - Alle muligheder er på bordet

Og skal man tro en finsk journalist, var Trump faktisk en smule undskyldt qua finnernes gennemsnitlige genetiske sammensætning.

Miseren handler kort fortalt om, at han forvekslede to kvindelige reportere med hinanden på et fælles pressemøde med Trump og Finlands præsident Sauli Niinistö i Det Hvide Hus.

- Igen!? Vil du give hende det samme (svar, red.), spurgte USA's præsident lettere forundret, da Niinistö pegede på en journalist, efter Trump havde foreslået ham at tage et spørgsmål mere.

To finner
En anden journalist i rød jakke havde kort forinden stillet Trump et spørgsmål, og præsidenten forstod det tilsyneladende sådan, at det også var hende, Niinistö nu pegede på.

- Det er ikke den samme, måtte finnen umiddelbart lettere flovt svare Trump og dernæst udpege 'den rigtige'.

Trumps talerør fik nok: Blev til grin gang på gang

Misforståelsen affødte selvfølgelig den forventede latter, man kan forvente, når en - og måske særligt Trump - kludrer i det, men den finske reporter var sød til i det mindste forsøge at udglatte præsidentens fejltagelse.

- Vi har mange blondiner i Finland, lød det med nærmest trøstende mine, endnu engang til store grin.

Se det sjove optrin i klippet øverst.

Her glemmer Trump, hvad han kom for