Trump: Fremtiden tilhører patrioterne

USA's præsident svirper USA's modstandere i tale, men siger også, at USA ønsker partnere, ikke modstandere

Fremtiden tilhører ikke globalisterne, den tilhører patrioterne, der er klar til at forsvare deres land, siger USA's præsident, Donald Trump, under en tale i FN's Generalforsamling.

Han vender dermed tilbage til det det slogan, der var med til at give ham sejren ved præsidentvalget i 2016: "Make America Great Again".

I et monotont tonefald undlader han ikke at svirpe USA's traditionelle modstandere.

Iran får at vide, at det støtter terror i Syrien og Yemen, og at det står bag et angreb på saudiske olieanlæg.

Han anmoder USA's partnere om at lægge pres på Iran for at få regimets ledere til at stoppe. Men, betoner han, der findes altid en vej mod fred.

- Vi ønsker partnere, ikke modstandere, siger han

Trump retter også et hårdt angreb mod Kina for at stjæle teknologi og manipulere. Trump har iværksat en regulær handelskrig mod Kina, som allerede kan aflæses i en lavere samhandel mellem de to store nationer.

Kina må komme på ret spor, siger han. Eller også skal der ske radiale ændringer i den måde, som verdenshandelsorganisationen WTO agerer på. Kina blev medlem af WTO i 2001 og har siden misbrugt principperne om frihandel, mener USA's præsident.

- Hvordan Kina vælger at håndtere situationen, vil komme til at sige meget om dets rolle i fremtidens verden. Vi regner alle med, at (Kinas) præsident Xi (Jinping) vil vise sig som en stor leder, siger han.

Trump understreger, at det værste i verden er socialisme og kommunisme som det praktiseres i Cuba, Nicaragua og Venezuela.

Men han lyder blid i sin omtale af det stalinistiske Nordkorea, som ifølge ham har mange fantastiske muligheder, som det kan udnytte, hvis det vil afskaffe sine atomvåben.

Trump har som præsident haft tre møder med Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

69 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere