Trump frikender Kim Jong-un: Jeg stoler på hans ord

Donald Trump og Kim Jong-un har drøftet ung amerikaner, der døde efter et opholdt i nordkoreansk fængsel

Donald Trump har talt med Kim Jong-un om den amerikanske studerende Otto Warmbier, der blev hjernedød, døv og blind, mens han opholdt sig i et nordkoreansk fængsel.

Trump siger, at 'nogle meget, meget slemme ting' skete for den 22-årige studerende. Men den amerikanske præsident frikender nu den nordkoreanske leder i sagen.

- Kim siger, at han ikke havde kendskab til det, og jeg stoler på hans ord, siger Trump på et pressemøde i Hanoi, efter topmødet med den nordkoreanske leder kollapsede over forhandlinger om Nordkoreas atomvåbenprogram.

Dømt til hårdt arbejde
Otto Warmbier var turist i Nordkorea i 2016, da han angiveligt stjal en plakat fra et hotel og blev idømt 15 års straffearbejde. 17 måneder senere blev han sendt hjem til USA på en båre og døde blot seks dage efter.

Warmbiers forældre hævder, at sønnen var blevet tortureret, mens de nordkoreanske myndigheder påstår, at han var blevet dødelig syg af pølseforgiftning.

Den amerikanske studerende, Otto Warmbier. Foto: AP
Den amerikanske studerende, Otto Warmbier. Foto: AP

James og Ted Dresnok fortalte om farens død i denne udaterede video fra det nordkoreanske nyhedsbureau Uriminzokkiri. Tæt på James og Ted sværger at tjene Kim Jong-un: Vil udslette USA

Trump og Kim Jong-un mødtes i den uge for anden gang for at forhandle fred og atomafrustning.

Men mødet blev afkortet, da de to statsledere ikke kunne blive enige.

På det efterfølgende pressemøde forklarede Trump, at mødet trods alt har haft værdi.

- Vi har brugt hele dagen sammen med Kim Jong-un, der er god fyr. Vi har et meget tæt forhold. Det var et meget produktivt møde, men nogle gange bliver du nødt til at gå, og det var en af de gange, siger han.

Ifølge Trump går han ikke hjem tomhændet. Foruden at få plejet sit forhold til Kim Jong-un fik han også løfte, at Nordkorea ikke vil genoptage sine atomprøvesprængninger.

166 kommentarer
Vis kommentarer