Trump genovervejer klimaaftale: Vil sætte USA først

Trump har ikke besluttet, om USA vil bakke op om klimaaftalen fra Paris ifølge G7-topmødes sluterklæring

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, kalder G7-drøftelserne om klimaaftalen for
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, kalder G7-drøftelserne om klimaaftalen for "meget utilfredsstillende" oven på Trumps udskydelse af beslutningen. Arkivfoto: AP

Der er foreløbig ingen opbakning fra USA til klimaaftalen fra Paris.

Det fremgår af sluterklæringen af et topmøde i Italien blandt verdens førende økonomier i G7.

De resterende seks lande bakker op om en hurtig implementering af aftalen.

USA's præsident, Donald Trump, vil i næste uge træffe en endelig beslutning om klimaaftalen fra Paris. Det skriver han på Twitter.

USA var med til at indgå aftalen på et klimatopmøde i Paris for halvandet år siden. Det skete, mens demokraten Barack Obama var præsident.

Sætter USA først
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, kalder G7-drøftelserne om klimaaftalen for "meget utilfredsstillende" oven på Trumps udskydelse af beslutningen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fredag, på G7-mødets første dag, forklarede en af Trumps rådgivere, at præsidentens synspunkter om klima fortsat er under udvikling.

I sidste ende vil præsidenten sætte USA's interesser først.

- Han kom her for at lære. Han kom her for at blive klog. Hans synspunkter udvikler sig, hvilket er præcis, hvad de skal, sagde rådgiver Gary Cohn.

Macron lader Trump 'hænge' - ville hellere hilse på Merkel

Avis: Trumps svigersøn foreslog spionsikret link til Putin