Trump giver prisen skylden: Men hæren bruger 265 millioner på Viagra

Donald Trump har besluttet at sætte en stoppe for transkønnede i den amerikanske hær, fordi de er for dyrt. Men alene i 2014 brugte hæren 265 millioner danske kroner

Donald Trump er havnet i modvind, efter hans beslutning og et forbud mod transkønnede i den amerikanske hær (Foto: AP)
Donald Trump er havnet i modvind, efter hans beslutning og et forbud mod transkønnede i den amerikanske hær (Foto: AP)
Følg Politik

265.000.000 på Viagra.

Det er det svimlende beløb, som der i øjeblikket bliver skrevet flittigt om i flere amerikanske medier.

Tallet stammer fra en rapport fra 2015, hvor Military Times beskrev, hvordan 'United States Department of Defense' brugte 265 millioner danske kroner alene på Viagra i 2014.

Den artikel er igen blevet aktuelt, efter den amerikanske præsident onsdag aften meldte ud, at han vil indføre et forbud mod transkønnede i det amerikanske militær. Også selv om Barack Obama besluttede, at han gradvist ville tillade transkønnede at gøre tjeneste i hæren.

Det har fået flere amerikanske medier - heriblandt Washington Post og The Star - til at beskrive, hvordan det amerikanske militær bruge fem gange så meget på Viagra, som det ville koste for de transkønnede at få deres medicin.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

Et studie viser nemlig, at de transkønnedes medicin ville koste mellem 15 millioner danske kroner og 53 millioner danske kroner.

Glemsom Trump
Donald Trump er havnet i modvind i LGBT-miljøet (Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender red) i USA, efter han offentliggjorde sit nye forbud.

Sidste år skrev han 'jeg vil slås for jer' i et tweet, og det har nu fået sindene i kog.

- Efter at have rådført mig med mine generaler og militære eksperter, så vær hermed informeret om, at USA's regering ikke vil acceptere eller tillade, at transkønnede personer gør tjeneste under nogen form i det amerikanske militær, skriver han.

Mødt med vrede
Matt Thorn, der er leder for OutServe-SLDN, som taler på vegne af homoseksuelle og transkønnede, gør opmærksom på, at tusindvis af transkønnede har gjort tjeneste i hæren, uden at det har givet anledning til problemer.

- Det er helt igennem absurd og endnu en gang for meget, siger han.

Thorn tilføjer, at han vil overveje at gå til domstolene, hvis ikke Trump trækker sin beslutning tilbage.

Forsvarsministeriet opgav sidste år efter ordre fra daværende præsident Barack Obama et forbud mod folk, der er åbenlyst transkønnede.

Derfor var der forventning om, at erklærede transkønnede allerede fra starten af i år kunne lade sig indrullere i hæren.

Transkønnede er personer, der føler, klæder sig og opfører sig som personer af det modsatte køn. De kan også ad medicinsk vej forsøge at opnå det samme.

Trump spøger med at fyre minister hvis Obamacare overlever

Trumps svigersøn: Jeg samarbejdede ikke med Rusland s

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.