Trump har økonomiske forbindelser til egen behandling

Donald Trump fik under sit coronaforløb eksperimentel behandling med medicin fra firmaer, han tidligere selv havde aktier i

Trump har økonomiske forbindelser til egen behandling

Få et overblik over præsidentens sygdomsforløb her. Video/redigering: AP, Reuters/Peter Roelsgaard

Donald Trump modtog antistof-behandling fra firmaet Regeneron, som han i 2017 havde aktier i.

Det viser en opgørelse til U.S. Office of Goverment Ethics. I samme type opgørelse fra 2020 fremgår firmaet ikke længere af præsidentens aktiver.

Firmaets aktier steg 28. september med syv procent og har i år haft en stigning på over 60 procent ifølge CNN Business.

Antistofcocktailen, som den amerikanske præsident blev behandlet med, er i fase tre og er endnu ikke godkendt i USA. Behandlingen er kun godkendt til 'compassionate use request' - altså hvis en persons læge beder om det i særtilfælde.

Regeneron har til CNN Business bekræftet, at en af præsidentens læger lavede sådan en forespørgsel.

Får antistofcocktail som behandling

Medlem af Trumps golfklub
Direktøren fra Regeneron, Leonard Schleifer, er ifølge CNN medlem af Trumps golfklub i Westchester.

Firmaet modtog 450 millioner dollars i juli i forbindelse med et statsprogram for at fremskynde en vaccine og behandling for corona.

Leonard Schleifer har forsvaret brugen af antistof-behandlingen til Donald Trump med, at han er i en højrisikogruppe.

Tilbage med et brag: 'Et saftigt kys'

Havde også aktier i Remdesivir
Donald Trump modtog i sin behandling for Covid-19 også medikamentet Remdesivir.

Det bliver produceret af firmaet Gilead Sciences, som også fremgår i opgørelsen fra 2017 over Trumps aktiver.

Heller ikke denne aktie fremgår i opgørelsen fra 2020.