Der har været skrevet meget om weekendens G20-møde i Hamborg, især de voldsomme gadekampe, der har medført omfattende materielle og personskader.
Den alvorlige del af G20 har der dog været skrevet rigeligt om, så her kommer i stedet en yderst letbenet G20-historie.
Under hjemturen fra topmødet i Tyskland landede Donald Trump nemlig i den amerikanske stat Maryland, hvorfra turen gik videre med præsident-helikopteren Marine One, skriver Daily Mail.
Som det er skik og brug stod en marinesoldat vagt ved præsidentens helikopter, men den kraftige vind fra rotorbladene betød at soldatens hat var blæst af, da Trump nåede frem til Marine One.
Her viste Trump sig som en sand mand af folket, da han uopfordret samlede soldatens hat op og satte den tilbage på hans hoved. Bagefter gentog scenariet sig, da hatten igen blæste af på grund af den kraftige vind.
Se præsidenten hjælpe marinesoldaten i klippet over artiklen.