Trump hopper i arbejdstøjet: Erklærer indsættelsesdag for nationaldag

Den 20. januar 2017 er erklæret patriotisk nationaldag af Amerikas nyudklækkede præsident Trump

Trump erklærer sin indsættelsesdag for 'National Dag for Patriotisk Hengivenhed'. Foto: AP
Trump erklærer sin indsættelsesdag for 'National Dag for Patriotisk Hengivenhed'. Foto: AP

Donald Trump er tilsyneladende så tilfreds med sin præsident-titel, at han nu erklærer dagen for sin indsættelse for nationaldag.

Det offentliggør han i en erklæring tirsdag, hvor han navngiver den 20. januar 2017 som 'National Dag for Patriotisk Hengivenhed'.

- Vores forfatning er skrevet på pergament, men den lever i det amerikanske folks hjerter. Der er ingen frihed, hvis folk tror ikke på den; ingen lov, hvis folk ikke følger den; og ingen fred, hvis folk ikke beder om det, lyder det i erklæringen, der er et af Donald Trumps første tiltag som præsident.

- Der er intet større folk end de amerikanske borgere, og så længe vi tror på os selv og vores land, er der intet, vi ikke kan opnå, skriver han videre.

Se også: Trumps udenrigsminister overlever afstemning

Øverst på listen
Ifølge det amerikanske medie Washington Post underskrev præsidenten erklæringen mandag på sin allerførste arbejdsdag i Det Hvide Hus.

Men allerede på dagen for sin indsættelse kunne hans pressetalsmand, Sean Spicer, offentliggøre på Twitter, at en ny nationaldag for patriotisme var øverst på Trumps liste over ting, han ønsker at iværksætte under sin adminstration.

Samme dag kunne Trump fra trapperne ved the Capitol erklære sig præsident til en hyldest af national patriotisme.

- Når du åbner dit hjerte til patriotisme, er der ikke plads til fordomme, lød det fra den netop udnævnte amerikanske præsident, der bruger samme ordlyd i det netop udsendte dokument.

Se også: Trump advarer Kina i betændt sag

Se også: Hånede Trumps søn på Twitter: Nu er hun fyret

11. september
Tidligere har både George W. Bush og Barack Obama udnævnt den 11. september til 'Patrioternes Dag'. Dagen har de erklæret national mindedag ved hjælp af en amerikansk lovgivning, der giver præsidenter lov til at indføre enkeltstående helligdage.

Præcis samme lovgivning, Trump har brugt til sin patriot-dag.

Skal nationaldagene være tilbagevendende begivenheder, skal det imidlertid godkendes i kongressen.

539 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere