Trump i ny video: Demokrater er medskyldige i mord

Donald Trump lægger ikke fingre imellem i sin et års jubilæumsvideo. Se den herunder

Se den kontroversielle video her.

- Det eneste jeg fortryder er, at jeg kun dræbte to.

- Jeg ville fandeme ønske, at jeg havde dræbt flere af de møgsvin!

Sådan starter en ny video udsendt lørdag, på etårsdagen for Donald Trumps tiltrædelse som amerikansk præsident.

Udsagnene tilhører den illegale mexicanske immigrant  Luis Bracamontes, der i 2014 dræbte to betjente. Under retssagen mod ham skulle han ifølge CBS have sagt førnævnte ord til dommeren.

Nu bliver ordene brugt politisk i kampagnevideoen, der anklager Trumps politiske modstandere for at have blod på hænderne.

- Enhver demokrat, der er imod os, vil være medskyldig i ethvert mord begået af illegale indvandrere, lyder det i videoen.

Den hårde retorik har mødt kritik fra adskillige sider, men Det Hvide Hus forsvarer dog annoncen.

- Det er særdeles passende for den øverstkommanderende at gøre alt, han kan, for at sikre, at han beskytter vores borgere, lød det mandag fra talskvinde for Det Hvide Hus Sarah Huckabee Sanders til ABC.

240 kommentarer
Vis kommentarer