Trump i nye angreb på dommer: 'Sker der noget er det hans skyld'

Præsident Trump tordner søndag aften dansk tid på Twitter

Donald Trump angriber igen den dommer ved en distriktsdomstol har undsagt en af præsidentens beslutninger. Foto: AP
Donald Trump angriber igen den dommer ved en distriktsdomstol har undsagt en af præsidentens beslutninger. Foto: AP

Præsident Trump lader ikke til at være diplomatiets mester.

I flere nye tweet søndag aften dansk tid tordner han mod en distriktsdomstols beslutning om at blokere for Trumps indrejseforbud, og han giver den pågældende dommer, som traf beslutningen, en ordentlig overhaling. Forleden blev dommeren kaldt for 'latterlig' af præsidenten. Nu er tonen endnu værre.

Faktisk opfordrer Trump til at skyde skylden på dommeren og det amerikanske retssystem, hvis det skulle komme så vidt, at noget usædvanligt vil ske som følge af ophævelsen af indrejseforbuddet.

- Jeg kan simpelthen ikke tro på, at en dommer vil udsætte vores land for sådan en fare. Hvis noget sker, så skyd skylden på ham og retssystemet. Folk kommer til at strømme ind i landet. Slemt!, skriver Donald Trump på Twitter.

Og Trump fortsætter i et nyt tweet. Her gør han opmærksom på, at han som ansvarlig præsident søndag har gjort sit til at sørge for, at et eventuelt terroranslag på USA vil blive forhindret med de forhåndenværende midler.

Se også: 'Latterlig' dommer får sin vilje: Nu hæves Trumps muslim-forbud

Donald Trump håbede, at han havde gjort USA en stor tjeneste ved at underskrive et dekret, som forhindrede borgere fra syv mellemøstlige nationer i at rejse ind i USA. Men en distriktsdomstol har underkendt præsidentordren som forfatningsstridig. Foto: AP
Donald Trump håbede, at han havde gjort USA en stor tjeneste ved at underskrive et dekret, som forhindrede borgere fra syv mellemøstlige nationer i at rejse ind i USA. Men en distriktsdomstol har underkendt præsidentordren som forfatningsstridig. Foto: AP

- Jeg har bedt Homeland Security (Det amerikanske ministerium for sikkerhed, red.) om at tjekke folk, der kommer til vores land MEGET OMHYGGELIGT. Retsvæsenet gør dette job meget vanskeligt!, fortsætter Donald Trump.

Beslutningen om at indføre indrejseforbuddet var først og fremmest at forhindre potentielle terrorister i at komme til USA fra et af de syv mellemøstlige lande, der var omfattet af forbuddet.

Hvis den amerikanske præsident, Donald Trump, skal gøre sig forhåbninger om at få et kontroversielt indrejseforbud genindført, skal hans regering diske op med flere og bedre argumenter.

Det vurderer Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

Se også: OVERBLIK: Slagsmålet om Trumps indrejseforbud

- Trumps justitsministerium skal finde nye argumenter for, hvorfor et så bredt indrejseforbud er begrundet. For begrundelsen i national sikkerhed er allerede blevet afvist, siger lektoren.

575 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere