Trump indsamler millioner til sit genvalg

Demonstration foran Trump-hotel, hvor fundraiser indbringer 10 millioner dollar

Demonstranter foran hotellet, hvor omkring 300 gæster var parate til at betale 35.000 dollar til præsidentens genvalg. (Foto: AP)
Demonstranter foran hotellet, hvor omkring 300 gæster var parate til at betale 35.000 dollar til præsidentens genvalg. (Foto: AP)

Donald Trump har tydeligvis fået smag for livet i Det Hvide Hus.

Selv om der er over 40 måneder til præsidentvalget i 2020, er den amerikanske præsident gået i gang med at indsamle penge til sit genvalg.

Trump skød onsdag aften indsamlingen i gang med en fundraiser for omkring 300 personer på Trump International Hotel i Washington, skriver Associated Press.

Hver gæst betalte 35.000 dollar (200.000 koner) hver for at deltage ved arrangementet. Dermed har Trump sikret 10 millioner dollar til sin genvalgskampagne og Det Republikanske Parti.

- Han samler penge ind til sit parti. Det er ikke usædvanligt for en præsident, lød det tidligere fra talskvinde for Det Hvide Hus, Sarah Huckabee Sanders.

Sikkerheden var i top foran hotellet, hvor demonstranter havde taget opstilling med bannere og slagord.

- Shame, shame, råbte demonstranterne blandt andet, da præsidentens kortege rullede op til hotellet, der bærer hans eget navn.

Da Trump var kandidat til præsidentembedet, kom han sent i gang med at indsamle penge. Han holdt således sin første fundraiser, da der blot var fem måneder til valgdagen.

Denne gang starter han i rigtig god tid.

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

116 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere