Trump: IS-leder er død

Donald Trump har meddelt, at Islamisk Stats leder er død

Trump fortæller, at han fulgte angrebet live på en skærm. Video: Whitehouse.gov

Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi, er død.

Det slår Donald Trump fast på et pressemøde i dag.

- I går aftes bragte USA verdens terrorleder nummer et til retfærdighed. Abu Bakr al-Baghdadi er død. Han var skaberen og leder af den farligste terrororganisation i hele verden, siger Donald Trump på et pressemøde.

Abu Bakr al-Baghdadi er død, bekræfter Donald Trump. Foto: Twitter/Maps Syria
Abu Bakr al-Baghdadi er død, bekræfter Donald Trump. Foto: Twitter/Maps Syria

Det skete i går, lørdag, da USA satte et angreb ind i det nordvestlige Syrien. IS-lederen blev af hunde jagtet ind i en tunnel. Her detonerede Abu Bakr al-Baghdadi en selvmordsbombe, der ifølge præsidenten dræbte både ham selv og tre børn.

Dna-test på stedet
Tunnellen kollapsede, så det var et større arbejde at få hans kropsdele ud for at blive dna-testet på stedet.

- Hans krop var fuldstændig lemlæstet af sprængningen, men testresultaterne viste helt positive resultater, da man skulle identificere ham. Det var ham, siger den amerikanske præsident om den dna-test, der er blevet foretaget.

- Han døde som en hund, som en kujon.

- Grædende, løbende, og han tog tre børn med sig, siger Donald Trump.

Donald Trump bekræfter IS-lederens død på et pressemøde. Joshua Roberts/Ritzau Scanpix
Donald Trump bekræfter IS-lederens død på et pressemøde. Joshua Roberts/Ritzau Scanpix

Amerikanerne havde kendt til IS-lederens position i 'et par uger', før de slog til.

Donald Trump takker Rusland, Tyrkiet, Syrien, Irak og syriske kurdere for at have bidraget med at få ram på IS-lederen.

Trump fortæller, at han fulgte angrebet live på en skærm sammen med vicepræsident Mike Pence. Det Hvide Hus har selv offentliggjort et billede fra situationsrummet, hvor angrebet blev fulgt live.

Aktionen, der ifølge Trump tog to timer at gennemføre, kostede ingen amerikanere livet.

'Kæmpestor erklæring'
Donald Trump havde tidligere sagt, at han søndag ville komme med en 'kæmpestor erklæring'.

- Noget meget stort er netop sket!, skrev han på Twitter.

Indtil nu har været uvist, hvad Donald Trump ville melde ud på pressemødet.

Talsmand for Det Hvide Hus Hogan Gidley havde heller ikke givet nogen detaljer om, hvad erklæringen vil handle om.

2154 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere