Trump: Jeg går fuldt og helt ind for EU

Det er "vidunderligt", siger den amerikanske præsident, Donald Trump, om EU som regerende organ

Præsident Donald Trump siger, at han går "fuldt og helt ind" for EU som et regerende organ. "Det er vidunderligt", siger den amerikanske præsident i.

Udtalelsen står stærkt i kontrast til tidligere udtalelser fra Trump om Den Europæiske Union.

Trump støttede brexit-bevægelsen i Storbritannien under sin valgkamp.

Han gav den britiske premierminister, Theresa May, en varm velkomst i Washington efter sin valgsejr og lagde flere gange afstand til EU.

Nigel Farage, der stod i spidsen for den vellykkede kampagne for britisk udtræden af EU, har været særligt gæst hos Trump flere gange.

Den åbenmundede EU-fjendtlige politiker var en af Trumps talere under valgkampen i Mississippi. Han var også den første britiske politiker, der mødte Trump, efter at ejendomsmatadoren havde vundet præsidentvalget i november.

Farage har i mange år ført kampagne for, at Storbritannien skulle forlade EU. Han var med til at presse daværende premierminister David Cameron til at udskrive en folkestemning i juni sidste år om medlemskab.

Premierminister May har bebudet, at hun senest i slutningen af marts vil påbegynde den procedure, der skal føre Storbritannien ud af EU.

74 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere