Trump kommer i dag med 'kæmpestor erklæring'

Store nyheder er på vej, meddeler Donald Trump. En udtalelse fra præsidenten ventes søndag dansk tid.

Store nyheder skulle være på vej. Få historien kort her. Video/redigering: Reuters/Kristian Hansen

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at han vil komme med en "kæmpestor erklæring" søndag.

Det siger talsmand for Det Hvide Hus Hogan Gidley sent lørdag lokal tid.

Gidley gav ingen yderligere detaljer om, hvad erklæringen kommer til at handle om.

Erklæringen vil efter planen komme klokken 14 søndag dansk tid.

Trump har med et indlæg på Twitter allerede tidligere lørdag indikeret, at noget er på vej. Han skriver:

- Noget meget stort er netop sket!

Der er flere spekulationer om, hvad erklæringen kommer til at handle om.

De fleste centrerer sig om, at der kan være nyheder vedrørende lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi, der har været udsat for en international menneskejagt i flere år.

Trump har også været frustreret over de amerikanske mediers fokus på den demokratiskledede rigsretsproces mod ham. Den har han flere gange kaldt en "heksejagt".

Han har også mødt kritik fra både republikanere og demokrater for tilbagetrækningen af amerikanske soldater fra det nordøstlige Syrien.

Den gav Tyrkiet frit spil til at angribe USA's kurdiske allierede.

1055 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere