Trump lader den nærmeste familie undslippe indrejseforbud

Efter måneders kamp mod domstolene træder Donald Trumps reviderede indrejseforbud i kraft torsdag aften

Mandag gav Højesteret Trump delvist lov til at indføre sit indrejseforbud. Foto: AP
Mandag gav Højesteret Trump delvist lov til at indføre sit indrejseforbud. Foto: AP

Borgere fra seks lande med overvejende muslimske befolkninger skal kunne bevise, at de har en tæt forbindelse enten i form af familie eller forretning til USA for at få visum dertil, når præsident Donald Trumps indrejseforbud træder i kraft.

Det kommer ifølge CNN til at ske torsdag klokken 20 lokal tid.

De nye kriterier for visumansøgere er onsdag sendt til amerikanske ambassader og konsulater. Det skriver nyhedsbureauet AP.

De nye regler betyder, at folk fra Iran, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen skal kunne bevise, at de har en forælder, ægtefælle, barn, voksen søn, voksen datter, svigersøn, svigerdatter eller søskende i USA for at få visum.

Det samme gælder alle flygtninge, der vil ind i landet.

Forbindelserne, Donald Trump og hans folk har haft med Vladimir Putins Rusland, har givet den amerikanske præsident den ene møgsag på halsen efter den anden. Foto: AP Politik Problemerne hober sig op: Så vild er Trumps russiske ravage

Ægtheden af forholdet kan eksempelvis bevises via billeder, breve, certifikater eller andet materiale.

Omvendt anses bedsteforældre, børnebørn, tanter, onkler, niecer, nevøer, fætre, kusiner, svogre, svigerinder eller forlovede ikke for at være tætte nok.

De nye kriterier kommer, efter at Højesteret i USA i mandags i grove træk gav grønt lys til præsident Donald Trumps indrejseforbud.

Højesteret ophævede således mandag to andre retsinstansers suspendering af Trumps dekret.

Indrejseforbuddet gælder i 90 dage.

Trumps regering har gentagne sagt, at forbuddet på 90 dage er nødvendigt, hvis myndighederne skal have tid til at behandle visumansøgninger fra de pågældende lande.

Hvis det kan bevises, at Trump har været for tæt på russerne, vil båder Demokrater og Republikanere kræve hans afgang. Foto: AP Meninger Engells brevkasse: Her er sømmet til Trumps ligkiste

Som noget af det første efter sin tiltræden i januar underskrev Trump et dekret om et indrejseforbud rettet mod borgere fra syv lande. Fælles for landene er, at befolkningerne er overvejende muslimske.

Men dekretet blev blokeret af en føderal dommer. Det resulterede i, at Trumps folk fjernede Irak fra listen og reviderede forbuddet en smule. Men også den nye version blev suspenderet.

Det sidste punktum i sagen er dog endnu ikke sat. Parterne skal således høres igen til oktober.

91 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere