Trump-lejren taget i løgn: Nu kommer de med ny forklaring

Når Trumps stab påstår, at der aldrig er set et større fremmøde ved en indsættelse, er der ikke tale om løgne, men om 'alternative fakta', lyder det fra rådgiver

Trump med sin seniorrådgiver Kellyanne Conway til VIP reception og middag for indsættelsen. Foto: AP
Trump med sin seniorrådgiver Kellyanne Conway til VIP reception og middag for indsættelsen. Foto: AP

Kun en enkelt weekend er gået, siden Det Hvide Hus fik sine nye beboere.

Alligevel har præsident Donald Trump allerede brugt det meste af sin tid i embedet på at slås med pressen om, hvad der er sandt og falsk.

Senest kalder Trumps seniorrådgiver, Kellyanne Conway, påstandene om en historisk stor menneskemængde ved fredagens indsættelse for 'alternative fakta'.

Det sker i programmet 'Meet the Press' på NBC.

- Du siger, det er løgn. Men Sean Spicer, vores pressesekretær, gav alternative fakta, fortæller hun til studieværten, Chuck Todd, der dog svarer igen:

- Alternative fakta er ikke fakta. Det er usandheder.

Ikke løgn
Da Trump efter sin indsættelse fredag blev konfronteret med billederne af et noget skuffende fremmøde sammenlignet med indsættelsen af Barack Obama i 2009, satte det gang i en regulær fakta-krig.

Siden er Sean Spicer, pressesekretær i Det Hvide Hus, kommet i modvind.

På en briefing forsøgte han at forklare de bare pletter på luftbillederne med, at man for første gang har lagt plader ud på The Mall - pladsen foran Det Hvide Hus i Washington DC.

Også den forklaring blev modbevist af flere Twitter-brugere, der hurtigt kunne afsløre, at der også tilbage i 2013 var lagt plader ud som underlag på pladsen.   

Se også: Billeder beviser: Trump taget i løgn

Ordrer fra Trump
Efterfølgende forsøgte Conway at dreje interviewet tilbage på andre politiske pointer, men Chuck Todd vendte tilbage til diskussionen om publikums størrelse fredag.

- Hvad er motivet for denne latterlige irettesættelse af fremmødte?, spurgte Todd, der fik et spydigt svar fra Conway:

- Dit job er ikke at kalde det, vores pressesekretær og præsident har sagt for latterligt. Det er ikke dit job, svarede Kellyanne Conway.

- Tænk over, hvad du lige sagde til dine seere. Det er derfor, vi føler os tvunget til at gå ud og rense luften og komme med alternative fakta, fortsatte hun senere i interviewet.

Ifølge CNN fortalte Kellyanne Conway  søndag deres rapporter, at Donald Trump selv har bedt Spicer om at redegøre for størrelsen af publikum på en briefing.

Herunder kan du swipe imellem billeder fra henholdvis 20. januar 2009 og 2017.

Billederne er taget modsat talerstolen, hvor først Barack Obama og senere Donald Trump holdt deres indsættelsestaler.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Foto: A

En rasende præsident
Her leverede han disse 'alternative fakta' for pressen, men dog uden at modtage spørgsmål efterfølgende.

En kilde fortæller desuden til CNN, at Trump skulle være blevet rasende over sammenligningen af de to luftfotos.

Det er endnu ikke offentliggjort præcis hvor stort (eller småt), fremmødet var ved Trumps indsættelse, men der synes alligevel at tegne sig et billede af et større publikum i 2009 - luftfotos eller ej.

En optælling af passagerer der har taget offentlig transport til The Mall, samt Nielsens tv-seertal har været højere, da Barack Obamas tiltrådte.  

- Her leverer Trump selv sit syn på publikums størrelse.

Se også: Trump i krig med pressen: De er blandt de mest uærlige

Se også: Drama i Trump-klanen: Deltog i demonstration

Se også: Trump med pinlig fejl: Nu håner de ham  

687 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere