Trump lykønsker Johnson: - Ser frem til forhandlinger

Donald Trump skriver til Boris Johnson, at USA har mere at tilbyde briterne i en handelsaftale end EU

Hvad siger briterne til Boris Johnsons historiske sejr? James Kristoffer Miles har taget temperaturen. Producer: Lasse Brøndal.

USA's præsident, Donald Trump, ønsker premierminister Boris Johnson tillykke med "den store sejr" efter torsdagens parlamentsvalg i Storbritannien.

– Storbritannien og USA vil nu være frie til at kunne indgå en stor handelsaftale efter brexit, skriver Trump på Twitter.

– Denne aftale har potentiale til at blive meget større og mere lukrativ end nogen anden aftale, som kunne indgås med EU. Boris (Johnson, red.) skal fejres!

Australiens premierminister, Scott Morrison, skriver på Twitter, at han ser frem til den stabilitet, som han regner med nu vil indfinde sig i Storbritannien.

- Tillykke til Boris Johnson med den bragende sejr og med at kunne vende tilbage som britisk premierminister. Jeg ser frem til den stabilitet, som dette bringer med sig, og en ny aftale mellem Australien og Storbritannien, skriver han.

62 kommentarer
Vis kommentarer