Trump med overraskende melding: Jeg har ingen optagelser

Donald Trump siger, at han ikke har nogen optagelser af sine samtaler med tidligere FBI-chef. Også selv om James Comey har antydet det modsatte

Comey forklarede i begyndelsen af juni, at han skrev referat af sine møder med Trump, fordi han frygtede, at præsidenten løj (Video: AP)

Slagsmålet mellem Donald Trump og tidligere FBI-chef fortsætter, og nu har sagaen fået endnu et kapitel.

På Twitter har den amerikanske præsident netop skrevet, at han ikke har nogen optagelser af de påståede samtaler med den tidligere FBI-Chef. Også selv om James Comey og Donald Trump selv har antydet det stik modsatte.

- Jeg har ikke nogen idé om, hvorvidt der er "bånd" eller optagelser af mine samtaler med James Comey, men jeg lavede dem ikke, og jeg har ikke de optagelser, skriver han i sit tweet.

Hele tvisten startede et par dage efter, at James Comey blev fyret. Her skrev Donald Trump på Twitter, at den tidligere FBI-chef 'hellere måtte håbe på, at der ikke fandtes nogen optagelser af deres samtaler.

Tidligere FBI-chef Comey har forklaret et senatsudvalg, at Trump forsøgte at aftvinge ham et løfte om loyalitet, og at han skulle undlade en efterforskning af den afsatte nationale sikkerhedsrådgiver Mike Flynn for hans forbindelser til Rusland.

Trump fyrede Comey i sidste måned.

113 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere