Trump ønsker Margrethe tillykke med grundlovsdag

Den amerikanske præsident Donald Trump ønsker dronning Margrethe tillykke med grundlovsdag ifølge den amerikanske ambassadør i Danmark

'Jeg ønsker Dem og det danske folk en glædelig grundlovsdag, mens i begynder nye traditioner for at tilpasse til disse udfordrende tider, som vi alle står overfor, skriver Donald Trump til dronning Margrethe. Foto: Jonathan Ernst / Reuters
'Jeg ønsker Dem og det danske folk en glædelig grundlovsdag, mens i begynder nye traditioner for at tilpasse til disse udfordrende tider, som vi alle står overfor, skriver Donald Trump til dronning Margrethe. Foto: Jonathan Ernst / Reuters

Dronning Margrethe får en hilsen fra den amerikanske præsident, mens uroen raser i store dele af USA.

Donald Trump ønsker dronningen tillykke med den danske grundlovsdag i en skriftlig kommentar, som den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har lagt på Twitter.

'Deres majestæt. Danmark har længe været en tæt allieret til USA. Det er min store ære at lykønske Dem, mens I fejrer grundlovsdag 5. juni, skriver Donald Trump ifølge den amerikanske ambassadør.

Navnet Kai fylder en del i Trump-familien, og USA's førstefamilie har tråde til en kendt dansk jazz-musiker. Dirch Passer spillede også sammen med Trump Juniors svigermor. Læs den historie her:

Se også: Dirch Passer spillede med Trump-svigermor: Her er præsidentens danske familie

Den amerikanske præsident mener, at venskabet mellem landene bunder i fælles værdier, menneskelige forbindelser og handel.

'Vi ser frem til at genåbne vores konsulat i Grønland, og vi regner med at styrke vores bånd i hele kongeriget, skriver den amerikanske præsident.

Se også: Sneg sig forbi livvagter: Dansk ambassadør mødte Trump

Donald Trump takker Danmark for bidraget til kampen mod IS.

'Jeg ønsker Dem og det danske folk en glædelig grundlovsdag, mens I begynder nye traditioner for at tilpasse til disse udfordrende tider, som vi alle står overfor, skriver Donald Trump til dronning Margrethe.

Demonstrationer mod racisme og politivold præger USA lige nu samtidig med Coronakrisen.

Danmark har flere gange udtryk bekymring over udviklingen på begge fronter.

USA's beslutning om at trække støtte til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, skader indsats mod alvorlige sygdomme, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Danmark har samtidig tilsluttet sig en fælleserklæring med en bred kreds af EU-lande om urolighederne i USA, efter den 46-årige sorte mand George Floyd døde i forbindelse med en anholdelse.

I erklæringen udtrykker man sympati for George Floyds familie. Landene regner med, at USA's myndigheder vil give de sigtede betjente en retfærdig rettergang, lyder det.

112 - 4. jun. 2020 - kl. 10:12 Ny video: Betjent knæler på sort mands hals

Men samtidig betragter man med bekymring angreb fra politi og demonstranter på journalister og pressefolk.

OVERBLIK: Udpluk af grundlovstaler

Dagen igennem holder en lang række politikere taler på grundlovsdag. Læs udpluk af dem her:

Traditionen tro flyder grundlovsdag over med talere fra politikere over det danske land.

Se udpluk af dem her:

* Statsminister Mette Frederiksen (S):

- Jeg har aldrig nogensinde i mit liv været så meget i tvivl, som i det her forår. Som i den her krise vi lige har været igennem. Dilemmaerne har været enorme. Det er de faktisk stadigvæk.

- Men at vi handlede så hurtigt. Det er – tror jeg – den vigtigste politiske beslutning, jeg nogensinde har truffet.

- De politiske forskelle – de vil selvfølgelig igen træde tydeligere frem, ikke mindst når vi går i gang med genopretningen af dansk økonomi. Vi kommer med hvert vores udgangspunkt. Meninger brydes. Og det er grundlæggende sundt.

- Men jeg vil gøre mit til, at vi stadigvæk efterstræber det brede politiske samarbejde. Jeg tror nemlig, at det gør resultaterne bedre. Og også mere holdbare.

 

* Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og MEP Christel Schaldemose (S) i en fælles tale:

- Fordi vi har et stærkt demokrati, kunne vi handle resolut. Vi afværgede en potentielt stor krise.

- Coronakrisen har ændret meget, men den har ikke svækket vores demokrati. Det er tværtimod kommet styrket ud af krisen. Tilliden til politikere og myndigheder er vokset.

- Vi har en historisk mulighed for at finde det nye samlingspunkt for de europæiske lande.

 

* Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)

- Denne grundlovsdag fejres på en alvorlig baggrund. Vi er nu ved at genåbne samfundet. Det betyder, at vi igen skal sikre at vore frihedsrettigheder styrkes, samtidig med at vi skal forberede os på nye pandemier.

- Det virker også som statsministeren selv hurtigt har vænnet sig til at træffe beslutninger uden om Folketinget. Nu hvor vi skal tilbage til en politisk hverdag må vi se om genindførelse af de demokratiske spilleregler giver statsministeren abstinenser.

 

* Tidligere statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen (V):

- Mit fromme ønske på grundlovsdag er derfor, at Folketinget snart fratager regeringen de helt ekstraordinære kompetencer og genskaber normaliteten i det politiske liv.

- Jeg roser lige endnu engang – for en sikkerheds skyld – statsministeren for ekstraordinært og resolut lederskab på kanten af krisen.

- (Der) er nu genskabt så meget kontrol, at der intet belæg er for, at en etpartiregering med afsæt i en fjerdedel af befolkningen skal have ekstraordinære og krigslignende beføjelser på alles vegne.

 

* Tidligere finansminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen (V):

- Vi har brug for at vende tilbage til hverdagen. En lang række af vores frihedsrettigheder er sat ud af spillet. Retten til at mødes, samles, og fejre fødselsdage. Det er så nemt, at miste frihed, og det er så svært at få den.

- Vi skal kæmpe for, at de bemyndigelser, som politikere og ministre nu har fået, bliver givet tilbage til dem, der skal have dem: Dig, mig, borgene og alle andre i dette her fantastiske land

 

* Tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard:

- Vi har det seneste år oplevet en magtkoncentration uden sidestykke i den nyere danmarkshistorie.

- Når vi taler folkestyre, er det også nødvendigt at tale om EU. I årevis har vi fået tudet ørerne fulde om betydningen af fælles løsninger, fælles valuta og åbne grænser. Så kom coronakrisen. Grænserne blev lukket. De "forældede" nationalstater måtte klare ærterne selv. EU var komplet bovlam.

- Blev vi lidt for nævenyttige, og lidt for gode til at overvåge, om nogen havde sneget sig til Malmø for at købe ind eller gå på café? Vi skal smide frygten langt væk! Vi skal finde optimismen frem igen. Det er sådan vi kommer videre – både som mennesker og som fællesskab.

Donald Trump ved mere om 'ting' end nogen andre, siger han. Foto: Reuters/Yuri Gripas Politik - 8. okt. 2019 - kl. 14:37 Trumps vilde selv-ros: 'Han har storhedsvanvid'

OVERBLIK: Derfor fejrer vi grundlovsdag

På grund af forsamlingsforbud bliver grundlovsdag i år markeret med digitalt transmitterede politiske taler.

Har beslutningerne i corona-krisen bekræftet det danske demokrati, som statsminister Mette Frederiksen (S) siger i sin grundlovstale?

Eller bør Folketinget tage magten tilbage fra regeringen efter vidtgående hastelovgivning om blandt andet forsamlingsforbud, som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) argumenterer for?

Det er et af de centrale emner på årets grundlovsdag. Her kan du læse mere om, hvorfor vi fejrer grundlovsdag den 5. juni hvert år:

* Den 5. juni 1849 fik Danmark fik sin første demokratiske grundlov. Grundloven er Danmarks vigtigste lov, og den er hævet over alle andre love.

* Grundloven er Danmarks forfatning og dermed den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet.

* Grundloven sikrer samtidig borgerne en række frihedsrettigheder.

* Grundloven fastslår blandt andet, at den personlige frihed er ukrænkelig. Det betyder, at ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

* Grundloven fastslår også, at boligen og ejendomsretten er ukrænkelig. Den garanterer ytringsfrihed og giver ret til forsamlingsfrihed.

* Danmark fik en ny grundlov den 5. juni 1915, mens den seneste og gældende grundlov er fra den 5. juni 1953.

* Dagen fejres hvert år på denne dato, hvor den med taler og andre arrangementer bidrager til fejringen af det danske demokrati.

* Tidligere var dagen en helligdag, senere og frem til 1975 blev den en halv fridag i henhold til den daværende arbejderbeskyttelseslov. Men i dag kan ansatte ikke automatisk holde fri grundlovsdag fra kl. 12 uden løntab.

* Alligevel har mange ret til enten en hel eller en halv fridag, der da er sikret gennem overenskomst, ansættelseskontrakt eller andet.

Kilde: ft.dkhistorie.online.dk og diverse overenskomster.

677 kommentarer
Vis kommentarer