Trump og Kim Jong-un i historisk møde ved Nordkoreas grænse

Donald Trump og Kim Jong-un er søndag morgen mødtes i den demilitariserede zone mellem Nordkorea og Sydkorea. Et historisk øjeblik

Historiske billeder: Her mødes den amerikanske præsident og Nordkoreas leder i den demilitariserede zone. Video: AP

For første gang nogensinde har en amerikansk præsident sat sine ben i Nordkorea.

USA's præsident, Donald Trump, er søndag morgen dansk tid ankommet til Nordkorea, hvor han får de første glimt af den demilitariserede zone (DMZ) mellem Sydkorea og Nordkorea.

Det skriver flere nyhedsbureauer herunder Reuters.

Her mødtes han samtidig med den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un, ligesom han som den første amerikanske præsident nogensinde trådte ind i Nordkorea. Til stor glæde for begge parter.

- Præsident Trump har lige gået over markeringslinjen, det gør ham til den første amerikanske præsident nogensinde i Nordkorea, sagde Kim Jong-un, ligesom han fortalte, at han er 'meget overrasket' over Trumps tilbud om at mødes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her er øjeblikket, hvor en amerikansk præsident træder ind i Nordkorea for første gang. Foto: Ritzau Scanpix
Her er øjeblikket, hvor en amerikansk præsident træder ind i Nordkorea for første gang. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Det er en ære for mig at være her. Jeg har kunnet lide ham, siden første gang jeg så ham, svarede Donald Turmp.

Nord- og Sydkorea indgik i 1953 en våbenhvileaftale efter den treårige krig på halvøen, og FN oprettede samme år den demilitariserede zone.

Zonen er et fire kilometer bredt bælte - to kilometer på hver side af den formelle grænse. I midten ligger to store bygninger, hvor vagter fra både Nordkorea og Sydkorea hver eneste dag vogter grænsen. Få meter fra hinanden.

Mødet i zonen mellem Nordkorea og Sydkorea giver forhåbninger om, at USA og Nordkorea kan genoptage forhandlingerne om den atomaftale, landene tidligere har forsøgt at forhandle på plads.

Artiklen fortsætter under billedet ...

De to statsledere gav også hånde, ligesom Kim Jong-un også satte sine ben i Sydkorea. Foto: Ritzau Scanpix
De to statsledere gav også hånde, ligesom Kim Jong-un også satte sine ben i Sydkorea. Foto: Ritzau Scanpix

Kim Il-sung sammen med sin søn Kim il-Jong, der startede som propagandaminister i Nordkorea. Senere fik han ansvaret for militæret, inden han overtog farmands rolle som Nordkoreas leder. Foto: AP Verden En mands drøm smadrede en hel nation: 200.000 bomber smidt ned i hovedet på 200.000 mennesker

Arkivfoto: Damir Sagolj/Reuters/Ritzau Scanpix Verden Våben, luksus, fangelejre og heppepiger: Alt om det koreanske diktatur

Genstarter forhandlinger
Efter turen i Nordkorea mødtes de to parter, og her sagde Donald Trump, at Nordkorea er gået med til at genstarte forhandlingerne om en atomaftale.

Det skriver AP, efter at Trump søndag krydsede grænsen til Nordkorea, hvor han trykkede hånd med Nordkoreas præsident, Kim Jong UN.

- Vi er ikke ude efter, at det skal gå hurtigt. Vi vil gøre det rigtigt, siger Donald Trump.

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, har udtalt om mødet, at det vil blive et håndtryk for freden mellem USA's og Nordkoreas ledere.

Præsidenten sagde, at han havde et godt forhold til Kim, men at parterne stadig er et stykke fra at blive enige om en atomaftale.

Aftalen vil lukke ned for Nordkoreas atomprogram, mod at USA fjerner sanktioner mod landet. Det skal ifølge USA's plan være med til at sikre freden på den koreanske halvø.

Sydkoreas præsident kalder det søndag for en "milepæl", hvis mødet skulle finde sted.

Trump og Kim mødtes sidst i Vietnam i februar.

Efter Trumps tur i Nordkorea mødtes de i et lokale på den sydlige side af grænsen. Foto: Ritzau Scanpix
Efter Trumps tur i Nordkorea mødtes de i et lokale på den sydlige side af grænsen. Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

706 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere