Trump og Kim Jong-un underskriver aftale

De to ledere har netop underskrevet en aftale på topmødet i Singapore

Følg Politik

Kim Jong-un og Donald Trump har netop underskrevet et 'historisk dokument'.

- Vi underskriver et omfattende dokument. Vi har haft en fin tid sammen, og vi har et fint forhold, siger præsident Trump.

- Vi er begge meget beærede over at underskrive dette dokument.

- Dette er et omfattende, historisk dokument, siger Kim Jong-un på mødet.

Det er imidlertid ikke kommet frem, hvad dokumentet handler om på nuværende tidspunkt.

Adspurgt af en journalist, om Donald Trump og Kim Jong-un er blevet enige om en atomnedrustning på den koreanske halvø, svarer Trump på pressemødet:

- Den proces begynder vi meget, meget snart.

- I vil se alt om et stykke tid. Der er tale om et omfattende dokument. Jeg vil takke alle på begge sider, de har været fantastiske.

De to ledere gav håndtryk, efter de havde underskrevet dokumentet.

- Vi har udviklet et helt særligt bånd. Vi har brugt meget, intensiv tid sammen. Det er gået meget bedre for os begge, end nogen nogensinde kunne forvente.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Invitation til Det Hvide Hus
Topmødet mellem de to ledere i Singapore startede klokken tre i nat dansk tid. Klokken ti i dag dansk tid afholder Trump pressemødet, hvor der højst sandsynligt vil komme detaljer frem om dokumentet.

Ifølge Reuters sagde Trump på mødet, at han ville invitere Kim Jong-un til Det Hvide Hus.

- Vi vil mødes mange gange, sagde Trump, inden han forlod pressemødet.

Det er første gang i historien, at en siddende amerikansk præsident og en nordkoreansk leder mødes.

Både Donald Trump og Kim Jong-un har kort efter klokken otte dansk tid forladt Capella Hotel og øen Sentosa efter morgenens møde.

Donald Trump vil senere på morgenen holde en pressekonference.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.