Trump 'overvejer at fyre' Rusland-anklager

Den særlige Rusland-efterforsker Robert Mueller risikerer en fyreseddel, advarer ven af præsident Donald Trump

Donald Trump overvejer angiveligt at skille sig af med den særlige anklager, der skal undersøge Trumps stabs forbindelser til Rusland. (Foto: AP)
Donald Trump overvejer angiveligt at skille sig af med den særlige anklager, der skal undersøge Trumps stabs forbindelser til Rusland. (Foto: AP)

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer at fyre den særlige anklager, som justitsministeriet har udpeget til at kulegrave Trump-kampagnens forbindelser til Rusland.

Det fortæller Trumps nære ven og Newsmax-direktør Chris Ruddy til NewsHour på tv-kanalen PBS.

- Jeg tror, at han muligvis overvejer at afskedige den særlige anklager, siger Ruddy med henvisning til advokat Robert Mueller, der har fået den betroede opgave.

- Jeg tror, at han overvejer den mulighed, tilføjer Ruddy og gør det klart, at han selv mener, at det vil være en alvorlig fejl af fyre Mueller.

Svigersøn i søgelyset
Som præsident har Donald Trump magt til at fyre den særlige anklager, selv om folk fra hans egen regering - herunder hans svigersøn Jared Kushner - er i søgelyset.

Men det vil uden tvivl udløse et tværpolitisk ramaskrig i USA, hvis præsident Trump vælger denne løsning.

En talsmand for Det Hvide Hus siger til CBS News, at ’Chris (Ruddy, red.) talte på egne vegne og ikke på vegne af præsidenten’.

Robert Mueller blev udpeget som direktør for FBI i 2001 af præsident George W. Bush. Han sad på posten indtil 2013, hvor James Comey tog over. Nu krydses deres spor på ny. (Foto: AP)
Robert Mueller blev udpeget som direktør for FBI i 2001 af præsident George W. Bush. Han sad på posten indtil 2013, hvor James Comey tog over. Nu krydses deres spor på ny. (Foto: AP)

James Comey begyndte efter første møde med præsident Trump at tage fyldige notater om, hvad der blev sagt og gjort på møderne. Det havde ham ellers aldrig gjort før, skriver Comey i et skreven vidneforklaring. Foto: AP Samfund - 8. jun. 2017 - kl. 18:54 'Trump var upassende': Derfor kunne FBI-direktør Comey ikke med Trump

Robert Mueller, forhenværende direktør for FBI, blev 18. maj bedt om at stå i spidsen for den uafhængige undersøgelse, der skal klarlægge om Trumps stab har haft upassende kontakt med Rusland.

Beslutningen blev truffet af vicejustitsminister Rod Rosenstein. Rosenstein understregede, at Robert Mueller har myndighed til at rejse sigtelse mod enkeltpersoner, hvis undersøgelsen konkluderer, at der er blevet begået noget kriminelt.

Fyret på gråt papir
Den uafhængige undersøgelse blev en realitet efter pres fra især præsident Donald Trumps politiske modstandere.

Og presset blev forstærket, da Trump forinden havde fyret FBI-direktør James Comey, der hidtil havde stået i spidsen for efterforskningen af Ruslands-sagen.

Den fyrede FBI-chef James Comey. (Foto: AP)
Den fyrede FBI-chef James Comey. (Foto: AP)

USA's præsident Donald Trump nægter på pressemødet, at han skulle have bedt FBI-chef om at droppe undersøgelse af tidligere sikkerhedsrådgiver. (Foto: AP) Politik - 18. maj. 2017 - kl. 22:50 Trump nægter pres på FBI-chef: - Nej, nej! Næste spørgsmål!

Samtidig kom Trump yderligere i defensiven, da James Comey i et notat fra februar skrev, at præsidenten havde bedt ham om at lukke undersøgelsen af den tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.

Flynn blev fyret efter 24 dage som national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, da det stod klart, at han havde løjet om sin kontakt med den russiske ambassadør i USA.

Comey-notatet blev offentliggjort i avisen New York Times:

- Jeg håber, at du kan se igennem fingre med det her ('I hope you can let this go', red.), sagde Trump angiveligt til Comey.

Trump: Kujonagtig!
I en vidneforklaring foran Senatets efterretningsudvalg i sidste uge bekræftede Comey, at han følte, at Trump ville presse ham til at droppe undersøgelsen.

Det har Trump dog afvist. I en opdatering på Twitter kaldte Trump søndag James Comey for 'cowardly' - kujonagtig!

1 af 2 Donald Trump og Robert Mueller. (Foto: AP)
2 af 2 Donald Trump overvejer angiveligt at skille sig af med den særlige anklager, der skal undersøge Trumps stabs forbindelser til Rusland. (Foto: AP)
165 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere