Annonce:
Annonce:

Trump på kant med gud og hver mand: 'Jeg kan ikke tie længere'

Trump har meddelt den palæstinensiske leder, at han vil flytte USA's ambassade i Israel til Jerusalem, og det vækker nu fordømmelse fra selveste paven

AP: Beboere i Bethlehem protesterer, fordi USA vil anerkende Jerusalem som Israels hovedstad
Annonce:
Følg Politik

- Præsident Abbas har modtaget et telefonopkald fra præsident Donald Trump, hvori han bekendtgjorde sin intention om at flytte USA's ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.

Sådan lød det sent tirsdag aften fra Mahmoud Abbas, den palæstinensiske leders, talsmand Nabil Abu Rdainah. Dermed trodser den amerikanske præsident flere advarsler om at hæle endnu mere benzin på et bål, der efterhånden har brændt i 70 år. Siden Israels oprettelse med FN i ryggen i 1948 har striden om den delte hovedstad nemlig hersket i regionen.

Ekspert om Trumps plan: Den arabiske verden vil eksplodere i raseri

Talsmanden for Abbas er da heller ikke i tvivl om, at en flytning af ambassaden vil skade den skrøbelige fred, der er lige så tynd som det papir Oslo-aftalen er skrevet på:

Annonce:

- Præsident Abbas advarede om, at en sådan beslutning kan få farlige konsekvenser for fredsprocessen og for freden, sikkerheden og stabiliteten i regionen og i verden, fortæller han ifølge Reuters.

Artikel fortsætter under billederne..

Pave Frans er dybt bekymret over, at USA vil flytte deres ambassade til Jerusalem. Foto: AP/Alessandra Tarantino
Pave Frans er dybt bekymret over, at USA vil flytte deres ambassade til Jerusalem. Foto: AP/Alessandra Tarantino

Paven dybt bekymret
Dagen derpå har hele verden igen rettet blikket mod byen, som ifølge jøderne blev grundlagt af kong David for mere end fem tusind år siden. Jerusalem er en af de helligste byer for alle tre store religioner i verden - jødedom, kristendom og islam. Og nu blander en af de største religiøse overhoveder på jorden sig i debatten.

For selv om paven egentlig skal fremstå som en upartisk person, der  er hævet over de verdslige problemer, så kan pave Frans ikke holde sig tilbage fra at lægge afstand til Donald Trump og hans ambitioner om at flytte ambassaden til Jerusalem:

- Jeg kan ikke gå med min dybe bekymring om den situation, der har udspillet sig i de seneste dage i stilhed. Jeg appellerer stærkt til alle om at respektere byens status quo i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner, siger han ifølge Sky News.

Annonce:

I november 1947 vedtog FN nemlig resolution 181, der betyder, at byen er et 'corpus separatum' - en adskilt by. Dermed kan intet land anerkende Jerusalem som enten Israel eller Palæstinas hovedstad uden at bryde med FN-resolutionen.  

Paven adresserede emnet i sin ugentlige tale, hvor han kaldte det hellige land for stedet, hvor menneskeligheden og gud kunne kommunikere. Han sagde blandt andet, at dialog i stedet skulle være vejen frem:

- Den primære betingelse for denne dialog er gensidig respekt og opbakning til at styrke denne respekt ved at anerkende alle menneskers ret, lige meget hvor de er.

Demonstrationer og fordømmelse
Flere lande har da også været hurtigt ude med fordømmelse over for præsident Trumps planer. Kinas udenrigsminister kaldte på et pressemøde onsdag situationen yderst kompliceret, og han opfordrede alle parter til at tænke sig om:

- Alle involveret skal være meget opmærksomme på at opretholde freden. Alle parter skal undgå at rokke ved de langsigtede grundlag for at løse problemet og undgå at skabe mere splid i regionen, siger Geng Shuang ifølge South China Morning Post.

Annonce:

Hans tyrkiske kollega, Mevlet Cavusoglu, tog det skridtet videre og sagde, at 'hele verden er imod dette træk, der er en stor fejl, som vil skabe kaos og ustabilitet. 

Onsdag morgen gik palæstinensere på gaderne i Betlehem og Gaza for at demonstrere mod USA og Donald Trump. Her blev både amerikanske og israelske flag brændt af, ligesom billeder af Donald Tump også blev sat ild til.

Onsdag er der brudt demonstrationer ud i blandt andet Betlehem og Gaza. Her ses palæstinensiske demonstranter mod USA i Gaza. Foto: All Over Press
Onsdag er der brudt demonstrationer ud i blandt andet Betlehem og Gaza. Her ses palæstinensiske demonstranter mod USA i Gaza. Foto: All Over Press

Her brænder palæstinensiske demonstranter et amerikansk og israelsk flag i Gaza. Foto: All Over Press
Her brænder palæstinensiske demonstranter et amerikansk og israelsk flag i Gaza. Foto: All Over Press

Onsdag er der brudt demonstrationer ud i blandt andet Betlehem og Gaza. Her ses palæstinensiske demonstranter mod USA i Gaza. Foto: All Over Press
Onsdag er der brudt demonstrationer ud i blandt andet Betlehem og Gaza. Her ses palæstinensiske demonstranter mod USA i Gaza. Foto: All Over Press
 

En ambassadeflytning med store konsekvenser

Siden FN i 1948 oprettede staten Israel har spørgsmålet om, hvad man gør med den hellige by Jerusalem hersket som et centralt element i hele Mellemøstkonfikten. Byen fik betegnelse som en adskilt by, der hverken anerkendes som Israel eller Palæstinas officielle hovedstad af det internationale samfund.

Men striden om kontrollen med Tempelbjerget, hvor både jødernes og muslimernes største helligdomme ligger på samme sted, vil ingen ende tage. Diverse fredsforhandlinger er gang på gang strandet ved netop spørgsmålet om Jerusalems fremtid, men med USA anerkendelse af byen som Israels ubestridte hovedstad kan de ændre sig.

Ekstra Bladet giver her vores bud på, hvilke konsekvenser ambassadeflytningen kan få for USA, Israel og Palæstina.

USA
USA er den største supermagt i verden og samtidig en af Israels absolut stærkeste allierede. i 2016 underskrev man en aftale om militærstøtte til israelerne på 252 milliarder kroner over en ti-årig periode, hvilket gør den til den største militære hjælpeaftale, som USA nogen sinde har indgået.

USA har trods et nært venskab med Israel flere gange ageret fredsmægler mellem de to stridende parter, men rykker de ambassaden til Jerusalem, er deres rolle udspillet i dette henseende.

Flere forskere i international sikkerhed tror, at det vil anspore jihadister til at udføre flere terroraktioner mod USA og dets interesser.

USA mister den anseelse og tillid, som den tidligere præsident Barack Obama havde brugt mange kræfter på at bygge op til lande som Egypten og Libanon i den arabiske verden.

Israelerne
Israel har allerede placeret deres parlament 'Knesset' i Jerusalem, og her er alle politiske beslutninger blevet truffet siden 1966. Stort set alle lande i verden har placeret deres ambassade i byen Tel Aviv, der anses som Israels hovedstad af det internationale samfund.

Flytter USA ambassaden til Jerusalem vil det styrke den israelske selvbevidsthed om, at byen er deres ukrænkelige hovedstad.

Israel vil få svære ved at fastholde deres handelsaftaler med muslimske lande som Saudi Arabien og Egypten, der vil have meget svært ved at acceptere den nye situation i regionen.

Ligesom palæstinenserne er israelerne igen mere udsat for at blive direkte ramt af den ustabilitet, som en flytning af dem amerikanske ambassade vil skabe - herunder terror eller i sidste ende en ny intifada. 

Palæstinenserne
På Vestbredden og i Gaza, som i dag er de områder, der udgør Palæstina, ser man med bekymring til udviklingen. Siden 1967 har Israel udbygget sine bosættelser på Vestbredden, ligesom man har overtaget mere og mere kontrol med Jerusalem. 

Rykker USA ambassaden til Jerusalem vil den arabiske verden føle, at drømmen om en to-stats-løsning er forbi, da det er et krav, at en del af Jerusalem som minimum bliver hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat.

Fredprocessen mellem de to parter vil være fobi, og ekstreme jihadistgrupper som Hamas vil have endnu et våben i kampen om at rekruttere flere medlemmer til at kæmpe mod besættelsesmagten.

Ligesom israelerne er palæstinenserne mere udsat for at blive direkte ramt af den ustabilitet, som en flytning af dem amerikanske ambassade vil skabe - herunder terror eller i sidste ende en ny intifada. 

 

Kilde: Rasmus Boserup, forsker ved Dansk Institut for Internationale Sudier.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: