Trump raser: - Jeg dækker ikke over noget

Donald Trump mener ikke, at han dækker over noget, selvom topdemokrat siger, han lægger hindringer for Kongressen

Donald Trump fortalte i sin tale fra Rose Garden ved det hvide hus, at han ikke dækker over noget. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
Donald Trump fortalte i sin tale fra Rose Garden ved det hvide hus, at han ikke dækker over noget. Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

Præsident Donald Trump afviser en beskyldning fra den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, for at dække over sine misgerninger i forhold til Rusland-undersøgelsen.

Under et møde i Det Hvide Hus med Pelosi og den demokratiske mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer, siger Trump, at han under de betingelser ikke vil forhandle om et program til ny infrastruktur i USA.

Det var det, de var mødt op for at tale med Trump om.

- Jeg gør mig ikke i dækøvelser, siger Trump under et hastigt indkaldt pressetræf, da han har sendt Pelosi og Schumer ud af døren.

- Så se at blive færdig med disse bedrageriske undersøgelser, siger han.

Det er en henvisning til den undersøgelse, som den tidligere FBI-chef Robert Mueller, har gennemført. Han har undersøgt, om der var en forbindelse mellem Rusland og Trump-kampagnen i valgåret 2016. Men også om Trump har forsøgt at lægge hindringer i vejen for undersøgelsen.

Pelosi anklagede ham et par timer forinden for at forhindre, at tidligere og nuværende embedsmænd i Det Hvide Hus kan vidne i Kongressen, og at præsidenten ikke vil udlevere dokumenter til lovgiverne.

- Ingen står over loven, heller ikke USA's præsident. Og vi mener, at USA's præsident er i gang med en operation for at dække over noget, sagde Pelosi.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere