Trump sænker antallet af flygtninge tilladt i USA til 18.000

USA vil tage imod 18.000 flygtninge i år. Det er det laveste antal siden flygtningeprogrammets start i 1980

Følg Politik

Præsident Donald Trump har reduceret antallet af flygtninge tilladt i USA markant. Således vil den amerikanske præsident kun tage imod 18.000 flygtninge i det aktuelle finansår. Sidste finansår gik grænsen ved 30.000 flygtninge.

Reduceringen af antallet af flygtninge "berettiges af humanitære bekymringer og er ellers i nationens interesse". Det står der i et notat underskrevet af Trump og offentliggjort af Det Hvide Hus sent fredag.

Den markante reduktion betyder, at USA kun vil tage imod 4000 flygtninge fra Irak samt 1500 fra El Salvador, Guatemala eller Honduras.

De resterende 12.500 pladser er reserveret til personer, der frygter forfølgelse som følge af deres religiøse overbevisning eller politiske aktiviteter samt andre flygtninge.

Antallet er det laveste, siden det amerikanske flygtningeprogram blev introduceret i 1980.

- Kernen i Trump-administrationens udenrigspolitik er en forpligtelse til at træffe beslutninger baseret på virkeligheden - ikke på ønsker - og at skabe optimale resultater baseret på konkrete fakta, siger den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, i en erklæring lørdag.

- Når vi håndterer de problemer, der driver flygtningene væk fra deres hjem, hjælper vi langt flere mennesker langt hurtigere end ved at bosætte dem i USA, tilføjer han.

Under præsident Barack Obamas sidste år som præsident i 2016 tillod USA 85.000 flygtninge at komme ind i landet.

Året efter - i 2017 - sænkede præsident Donald Trump grænsen til 53.000 flygtninge.

Ifølge den amerikanske regering vil det nye loft på 18.000 gøre det muligt at fokusere på de problemer, der hersker ved USA's sydlige grænse mod Mexico.

I erklæringen fra Mike Pompeo udtaler han, at "problemet ved den sydlige grænse skal afhjælpes, før vi igen kan tage imod et stort antal flygtninge".

FN's Flygtningeorganisation (UNHCR) kalder meddelelsen fra Det Hvide Hus "foruroligende".

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU