Trump sagde ja til at betale millioner for komatøs studerende

Nordkorea bad USA om at betale to millioner dollars for 22-årige Otto Warmbier. Trump sagde OK!

Otto Warmbier blev anholdt under en rejse i Nordkorea og idømt 15 års strafarbejde for at have forsøgt at fjerne en politisk plakat fra et hotel. Foto: AP
Otto Warmbier blev anholdt under en rejse i Nordkorea og idømt 15 års strafarbejde for at have forsøgt at fjerne en politisk plakat fra et hotel. Foto: AP

USA's præsident, Donald Trump, har sagt ja til at betale Nordkorea to millioner dollars – over 13 millioner kroner - for 'hospitalsomkostninger' for den 22-årige studerende Otto Warmbier.

Men selv om Trump har accepteret regningen, er den aldrig blevet betalt, skriver avisen Washington Post.

Otto Warmbier blev i januar 2016 anholdt under en rejse i Nordkorea og idømt 15 års strafarbejde for at have forsøgt at fjerne en politisk plakat fra et hotel i hovedstaden Pyongyang.

Pølseforgiftning
I juni 2017 blev Warmbier løsladt og sendt hjem til USA. Han lå i koma og var alvorligt hjerneskadet. Kort tid efter sin hjemkomst døde han.

Warmbiers forældre hævder, at sønnen var blevet tortureret, mens de nordkoreanske myndigheder påstår, at han var blevet dødelig syg af pølseforgiftning.

Otto Warmbiers forældre. Foto: AP
Otto Warmbiers forældre. Foto: AP

Otto Warmbier blev bragt hjem til USA i komatøs tilstand. Han døde få dage senere. Foto: AP
Otto Warmbier blev bragt hjem til USA i komatøs tilstand. Han døde få dage senere. Foto: AP

Hyeonseo Lee lever i dag et helt normalt liv i Sydkorea, men sådan var det ikke for 11 år siden (Foto: All Over Press) Krig & katastrofer - 26. dec. 2017 - kl. 13:38 Sådan blev vi 'hjernevasket' i Nordkorea

Trump sagde i september 2018, at hans regering 'intet betalte' for at få amerikanske 'gidsler' ud af Nordkorea. Men det afviser Joseph Yun, der var udpeget til at hente Warmbier hjem.

- Mine ordrer (fra præsidenten, red.) var ordret: 'Gør, hvad du kan få at få Otto tilbage, uanset hvad det kræver', siger Joseph Yun til CNN.

Ifølge Yun var der tidligere blevet betalt løsepenge for at få løsladt amerikanske fanger, og i dette tilfælde blev det retfærdiggjort ved at være hospitalsomkostninger. Anonyme kilder fortæller at regningen aldrig er blevet betalt.

Stoler på hans ord
Hvorvidt det er rigtigt, ønsker Det Hvide Hus ikke at kommentere.

- Vi kommenterer ikke forhandlinger om gidsler, og det er derfor, forhandlingerne har været så succesfulde under denne administration, siger talskvinde Sarah Sanders i en meddelelse til pressen.

Trump har tidligere frikendt Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i sagen om den amerikanske studerende.

- Kim siger, at han ikke havde kendskab til det, og jeg stoler på hans ord, sagde den amerikanske præsident på et pressemøde i Hanoi.

  Donald Trump og Kim Jong-un har drøftet den amerikanske studerende Otto Warmbier, der døde efter et ophold i nordkoreansk fængsel. Foto: Reuters Politik - 1. mar. 2019 - kl. 01:40 Trump frikender Kim Jong-un: Jeg stoler på hans ord

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere