Trump slår igen: 'Fake News er oppositionspartiet'

Flere hundrede aviser kritiserer på lederplads Donald Trump, men den amerikanske præsident giver sig ikke

USA's præsident, Donald Trump. Foto: AP
USA's præsident, Donald Trump. Foto: AP

Hvis de amerikanske medier havde troet, at deres koordinerede kritik af præsident Trump ville mane til eftertanke i Det Hvide Hus, så tog de fejl.

Flere end 350 medier tog torsdag på lederplads til genmæle mod Donald Trump, der gentagne gange har kaldt pressen for 'en fjende af folket' og 'Fake News'.

Men Donald Trump bøjer sig ikke. I en række opdateringer på Twitter, slog han vanen tro hårdt igen mod kritikken.

'Der er intet jeg ønsker mere for vort land end ægte PRESSEFRIHED. Sagen er, at pressen har frihed til at skrive og sige, hvad den vil, men meget af det er FAKE NEWS', skriver han blandt andet.

'FAKE NEWS MEDIA ER OPPOSITIONS PARTIET. Det er meget skidt for vort mægtige land… MEN VI VINDER', skriver han.

Avisen Boston Globe står bag det koordinerede modsvar, og allerede onsdag blev snesevis af ledere offentliggjort online og på de sociale medier via #freepress.

Alt fra lokale udgivelser til store regionale aviser som Houston Chronicle, Denver Post og Miami Herald samt New York Times deltog.

Post-Dispatch i St. Louis kalder journalister 'ægte patrioter', mens The Fresno Bee i Californien slår fast, at journalister ikke er en fjende af folket, men derimod helt almindelige amerikanere.

Marjorie Pritchard, opinionsredaktør på Boston Globe, mener, at et angreb på pressen er et angreb på forfatningen.

- Vi er en fri og uafhængig presse. Det er et af de mest hellige principper, som står skrevet ind i forfatningen, siger hun til Associated Press.

603 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere