Trump svigtet af sine egne: Senatet ophæver nødretstilstand

Flere republikanske senatorer stemmer sammen med demokraterne om at fjerne nødret ved grænsen til Mexico

Flere republikanere gik mod deres præsident og stemte for at ophæve nødretstilstanden. Video: Reuters

Et flertal i USA's Senat ophæver præsident Donalds Trumps nødretstilstand langs grænsen til Mexico.

Stemmerne fordelte sig 59 mod 41.

Reaktionen kom næsten øjeblikkeligt fra Trump på Twitter.

'VETO', lyder det med store bogstaver.

Trump vil bruge nødretstilstanden til at bygge en mur mod Mexico og stoppe tilstrømningen af migranter på den måde.

Trumps republikanere har flertal i Senatet. Men en række republikanske senatorer valgte at gå sammen med demokraterne for at ophæve nødretstilstanden.

Senest meddelte den tidligere republikanske præsidentkandidat Mitt Romney og i dag senator torsdag, at han ville gå imod præsidenten.

Trump havde på forhånd bebudet, at han ville nedlægge veto, hvis Senatet gik imod ham.

Det er hans første veto i tiden som præsident.

Kræver stop af migranter
Trump erklærede nødretstilstand den 15. februar efter måneders budgetforhandlinger i Kongressen.

Her kunne man ikke blive enige om at finde finansiering af den mur til Mexico, som præsidenten havde krævet for at stoppe tilstrømningen af migranter fra Mellemamerika.

Trumps krav medførte blandt andet den længste nedlukning af dele af statsapparatet i amerikansk historie.

Med nødretstilstanden ville Trump forbigå Kongressen og udskrive midler fra andre steder i regeringsapparatet til at få bygget en mur mod Mexico. Han ville blandt andet finde et milliardbeløb på forsvarsbudgettet til at få bygget muren.

Ifølge den amerikanske forfatning er det kun Kongressen, der kan bevilge penge til nationale projekter. Kun en nødretstilstand erklæret af præsidenten kan ændre på det.

836 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere