Annonce:
Annonce:

Trump-tilhængere om publikum-løgn: - Det betyder intet

Amerikanske vælgere siger til Ekstra Bladet, at medierne rammer forbi målet ved at fokusere på Donald Trumps løse påstande

Her forklarer Trumps talsmand Sean Spicer sig i publikums-sagen. Video: AP
Annonce:
Følg Politik

TEMPE, ARIZONA (Ekstra Bladet): USA's præsident, Donald Trump, har fået en turbulent start på sit nye job. Ikke mindst Trumps løgn om størrelsen på publikum til hans indsættelse i Washington har kastet en skygge over hans første dage i Det Hvide Hus.

Men ifølge Trump-tilhængerne Bob og Linda Peters forsøger medierne blot at piske en hadsk stemning op mod den nyindsatte præsident.

- Det er ren distraktion. Det betyder intet. Det eneste, der har betydning, er, hvad Trump gør for at indfri valgløfterne. Og det holder vi øje med, siger Linda Peters til Ekstra Bladet.

Bob og Linda Peters er fra staten New York og varme tilhængere af præsident Donald Trump. (Foto: Mikkel Selin)
Bob og Linda Peters er fra staten New York og varme tilhængere af præsident Donald Trump. (Foto: Mikkel Selin)

Næsen vokser: Fire løgne på et døgn

Der er langt fra hovedgaden i universitetsbyen Tempe, Arizona, til de bonede gulve i Washington. Men Bob og Linda har med begejstring fulgt med i præsident Trumps første arbejdsdage.

Annonce:

Utrænet politiker
Og de har bestemt ikke fortrudt deres kryds, selv om Donald Trump ind i mellem 'overdriver', som de siger.

- Han kommer nogle gange til at sige ting, som andre ikke ville sige. Det skyldes, at han ikke er en trænet politiker, men det er jo netop derfor, vi kan lide ham, siger Bob Peters.

- Men gør det ikke indtryk, at Det Hvide Hus lyver for pressen som i sagen om publikums-størrelsen?

Donald Trumps pressetalsmand Sean Spicer erklærede i strid med fotobeviset, at indsættelsesceremoni fredag slog alle rekorder. (Foto: AP)
Donald Trumps pressetalsmand Sean Spicer erklærede i strid med fotobeviset, at indsættelsesceremoni fredag slog alle rekorder. (Foto: AP)

Trump-lejr ændrer forklaring: 'Det har jeg aldrig sagt'

Linda Peters trækker på skuldrene:

- Det er jo tydeligt for enhver, at der var et større publikum til Obamas indsættelsesceremoni i 2009. Det viser billederne. Jeg ved ikke, hvorfor de bruger så meget tid på det. We don’t care, understreger hun.

- Hvad er den vigtigste opgave for præsident Trump lige nu?

- Jobs! siger Bob og Linda i munden på hinanden.

- Han skal skabe jobs. Vi bor i Rochester (det nordlige New York, red.), og da vi var unge, var der gode jobmuligheder i byen. Men for vores børn er det en anden sag. Der er intet for dem at lave, siger hun.

Den 29-årige programmør Robbie Aaron. (Foto: Mikkel Selin)
Den 29-årige programmør Robbie Aaron. (Foto: Mikkel Selin)

Politikere om Trumps løgn: Uhyggelig og uudholdelig

Annonce:

Robbie Aaron stemte ved præsidentvalget på tredjeparti-kandidaten Gary Johnson, men han håber alligevel, at Donald Trump får succes i Det Hvide Hus.

- Vi har ikke råd til, at han bliver en fiasko, siger han og langer ud efter mediernes fokus på emner, som han mener ligger milevidt fra almindelige amerikaneres hverdag.

- Hele denne sag om størrelsen på Trumps publikum er et godt eksempel. Den har kørt på tv i dagevis. Jeg kender ingen, som lader sig påvirke politisk af sagen. Det gør bare, at vi alle bliver trætte af politik, siger den 29-årige programmør.

Fjollet sag
Mary Crane, 60, har også noteret sig postyret om Donald Trumps indsættelsesceremoni. Hun kalder sagen for 'fjollet'.

- Måske synes medierne, at sagen er sjov og vigtig, men for mig - og for de fleste amerikanere - er det komplet lige meget, siger hun til Ekstra Bladet.

Mary Crane mener, at Trump skal blive bedre til at lytte. (Foto: Mikkel Selin)
Mary Crane mener, at Trump skal blive bedre til at lytte. (Foto: Mikkel Selin)

Billeder beviser: Trump taget i løgn

Hun kalder præsidentvalget i november for en 'mærkelig oplevelse', hvor hun var tvunget til at vælge mellem to kandidater, hun ikke brød sig om.

Selv om krydset blev sat ud for Donald Trump, betyder det ikke, at hun er fan af den republikanske præsident.

- Han har et stort arbejde foran sig for at forene nationen. Fløjene glider længere og længere fra hinanden. Han skal lytte mere og tale mindre, lyder hendes råd.

Glem Det Hvide Hus: Så vildt bor Donald Trump

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: